KjøbenhavnsToldbod

121 / 253

109
rende Skibsprovianteringsboder; inde paa Toldbodpladsen rejste —
blandt flere — en »borgerlig Artillerist« N. L. Lund en Fjæ llebod,
hvo rfra han solgte 01, Brændevin og Brød til de engelske Matroser
og Soldater. Denne Bod laa lige ud for Toldkammerbygningens Gavl,
saaledes at den generede baade de dérværende Kontorer som ogsaa
Udsigten fra det m ilitære Vagtlokale; og da dertil kom, at dens Ud­
seende var alt andet end pynteligt, blev der straks efter de Engelskes
Forsvinden givet Ordre til at flytte Boden bort. Den bekendte danske
Godmodighed fornægtede sig dog heller ikke ved denne Lejlighed. I
Stedet for at bortvise denne og de andre Boder fra Toldboden, blev
der tværtimod anvist Lund en Plads, hvor han frem tidig kunde holde
sit Udsalg, ja Staten byggede endogsaa selv for ham, — paa det tid ­
ligere omtalte lille Fljørne mellem Jernportens Mur og To ldkamm er­
bygningen opførtes et lille Hus, hvortil Beløbet toges af de oplagte
Renter af Bolværkskassens Deposito. Foruden denne Bod var der et
P ar lignende paa Toldbodpladsen, men de fik Lov at ligge uantastede,
da de laa mere afsides. Ved et Reskript af 12. August 1813 blev alle
disse Boder saa godt som autoriserede, idet Kong Frederik den 6te
ikke alene gav den ovenomtalte N, L. Lund Ret til — som tidligere —
at udsælge 01, Brændevin og Brød, men endogsaa bemyndigede Can-
celliet til at tillade, at der i de andre Boder paa og ved Toldboden
maatte falholdes Spise- og D rikkevarer, dog at det gjordes til Betin­
gelse for enhver, der erholdt en saadan Tilladelse, at han ikke andet
Sted i Byen drev Handel med disse eller andre Varer, naar han ikke
selv havde produceret dem. Da Artillerist Lund døde i 1817, søgte
hans Enke om Tilladelse til vedblivende at maatte fortsætte det af
hendes Mand hidtil drevne Udsalg paa Toldboden, og under 13. Juli
1817resolverede Kongen, at dette kunde bifaldes, dog »befale \T, at
ingen for Frem tiden tillades at drive denne Næringsvej indenfor Jern­
porten paa Toldboden. Som følge heraf skulle de, som nu have denne
Tilladelse, beholde den til deres Død, hvis de ikke begaae Forseelser,
som fortiene at straffes med deres Bortviisning, hvilket ligeledes skal
være T ilfæ ldet med ovennævnte borgerlige Artillerist Lunds Enke,
som maa drive samme Næringsvej som hendes afdøde Mand, naar
det kun iagttages, at ingen nye T illadelse gives.« — Der kom efter
dette ingen nye Boder paa Toldbodpladsen, og de gam le forsvandt da
T id efter anden. I Slutningen af Aaret 1821 døde saaledes E jeren af
en af disse Boder — en Brændevinsbod — ; Bodens E jer — Christen
Jensen — havde i en lang Aarrække tillige »dagligen arbeidet ved
Toldboden hos de der ansatte faste Arbejdsmænd og havde stedse vist
Skikkelighed og Paalidelighed«, — dette Skudsmaal gives den Afdøde
i en af Pakhusforvalter Øckenholt den 22de November 1821paa F o r