KjøbenhavnsToldbod

122 / 253

110
langende udstedt Attest, og denne Attest var B ilag til en Ansøgning
fra den Afdødes Datter om T illadelse til at maatte beholde dette Ud­
salg, som hun i flere Aar havde passet for Faderen. Andragendet blev
im idlertid afslaaet ved en Skrivelse fra Collegiet, dat. 13. December
1821, og det blev yderligere paalagt hende at borttage Boden inden
Aarets Udgang. Derefter var paa Toldbodpladsen kun Lunds Enkes
Bod tilbage, og den forsvandt ved Enkens Død, sidst i Tyverne. Men
Beværtningerne, der saaledes blev banlyste paa nordre Toldbod, op­
stod dog kort Tid efter inde paa søndre Toldbodplads, om end under
en anden Form .
Ved Forordning af 2den April 1814blev det paabudt, at alle
indenlandske M anufakturvarer skulde forsynes med Toldstempling;
de paagældende Varer skulde af Fabrikan ten indleveres til vedkom ­
mende Toldsteds Hovedkontor eller — i København — til Stemplings­
kontoret, og de saaledes indleverede Varer skulde være forsynede med
Fabrikan tens autoriserede Fabriksmæ rke samt ledsagede af hans
Attest paa Tro og Love, om disses Kvantitet i Vægt, Maal eller S tykk e­
tal, og om at de virkelig var hans Fab rik s Arbejde. T il Stempling
benyttedes — efter Varernes Art — dels Vignetter, dels Farve- og L a k ­
stempler, i saa stort et forskelligt Antal, at der, iberegnet 2Slags V ig ­
netter, der anvendtes i Hertugdømmerne, var ialt 11forskellige V ig ­
netter, 134Lakstemp ler (hvoraf 12særegne for København) og mindst
68 Farve- eller Sværtestempler. — I Toldmusæet tindes Eksemplarer
af saadanne V ignetter og Lakstempler. — T il Stemplingslokale blev
der indrettet 2a f Værelserne i Toldkamm erbygningens 2den Etage,
og i Kontorbygningen, det gam le »Gevæksthus«, blev den ene Halvdel
indrettet til Stemplingskontor, medens der i den anden Halvdel blev
afskildret et A flukke til Opbevaring af Toldbodens Brandredskaber.
Fattigboligerne »det lille København«, var jo ved Reskript af 1811
overladt Fattigvæsenet til Afbenyttelse indtil Aar 1821, men allerede
i 1818fandt der Korrespondancer Sted mellem det danske Cancelli og
General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet, som resulterede i, al
Husene maatte blive staaende indtil 1834, mod at Fattig væsenet op­
satte og vedligeholdt et P lankevæ rk ud mod Toldbodpladsen, i Stedet
for den nu brøstfæ ldige Mur. Tidspunktet for Fraflytn ingen blev
im idlertid i Aaret 1834yderligere skudt ud til 1867, da Pladsen ende­
lig blev rømmet for at afgive Grund til den nye Toldkamm erbygning.
Paa nordre Toldbodplads laa i en lang Aarrække kun »Officers­
vagten«, den m ilitære Vagtbygning, der tidligere er beskrevet, og i
den var der ikke mere Plads, end Militæret selv havde Brug for. Da
der im idlertid skulde skaffes Lokaler til andre Institutioner, blev det
ved kgl. Resolution af 18. Juli 1821og ved Collegiets Ordre af 11.