119 / 253
107
ved Slæbestedet, var det første de saa, de lave baraklignende B yg
ninger med Vagten, hvor de havde at melde sig, og med Toldopsynet
ved Jernporten. Kom de udenfor Toldboden, havde de paa venstre
Haand, foruden Toldbod-V inhus, en Række faldefærdige Træboder,
der strakte sig omtrent til Hjørnet af Amaliegade, og hvori der fandtes
dels tarvelige K ipper og Brændevinsboder, dels forskellige Udsalg
af P rovian t og andet, som Søfolk kunde have Brug for. Paa selve
Toldboden var der dødt og øde, Toldbodbommen var endnu i
1820
stedse lukket, den ringe Færdsel af Fartøjer nødvendiggjorde ikke, at
den var aaben om Dagen. Langelinie var indtil
1848
lukket; kun ved
at løse Tegn hos Kommandanten i Kastellet blev der givet Adgang
hertil. I det Hele var Søen næsten et »mare clausum« for Køben
havnerne paa denne Tid. F ra Langebro til Knippelsbro var hele
Strækningen taget i utilgængelig Besiddelse af »den kongelige Land-
état« og fra Knippelsbro til Nyhavn af »den kongelige Søetat«. Det
ringe Skibsbyggeri, som Marinen udførte, foregik paa Nyholm ;
Gam
melholm ,
hvor Admiralitetet og nogle enkelte Oplag fandtes, laa hen
som en Græsmark, paa hvilken Holmens Ekvipagemester havde et
stort Kohold, ved Hjælp af hvilket han, paa en for ham meget fordel
agtig Maade, kunde optræde som en »Københavns Mælkeforsyning«,
idet han jo sparede Konsum tionsafgiften.. — Gammelholm var den
gang adskilt fra Byen ved en Kanal med stillestaaende og ildelugtende
Vand (nu Gadestrækningen »Holmens Kanal«), og langs Kanalen laa,
paa Holmens Grund, en Række lave, lange Oplagsskure med tillukkede
Lemme. — Mellem Nyhavn og Toldboden, ligesom ogsaa paa Kri-
stianshavnssiden, laa de store Handelspladser og Pakhuse øde og
tomme hen. De første var i Tidens Løb samlede næsten paa én Mands
Haand (»Larsens« P lads), men — afspærrede fo r Publikum . For den
Københavner, der vilde se et Glimt af »det sortladne Hav«, var der
saaledes ingen anden Udvej end Toldboden og de to Broer, Langebro
og Knippelsbro, naar han da ikke vilde vove L iv og Lemmer ved en
Vandring over St. Anna Plads, som paa Grund af sin Brolægning bar
Navnet »det danske Sveits«, og derpaa foretage en Bjergbestigning op
paa det for Pladsens Ende liggende Brostens-Oplag. — Søforbindelsen
med Provinshavnene besørgedes af de saakaldte »Pæreskuder«, der
havde Anlæg i Nyhavn og i Kanalen mellem Højbro og Holmens Bro,
hvor de udhøkrede deres Last, Fødevarer og Brændsel. Vilde en
Københavner over til Skaane, var han henvist til at benytte det privi
legerede Færgelavs aabne Baade; men vilde han til Kiel, da kom han
mere »komfortabelt« afsted, selv inden »Calledonia« begyndte sin
Fart; i Slutningen a f det
18
de Aarhundrede havde nemlig en Hr. Lud-
vigsen faaet P rivilegium paa en Paketfart paa Kiel, én Gang ugentlig,