KjøbenhavnsToldbod

Pladsmangel udtalte Collegiet derhos, »at P lacaten a f 23. Februar

1815 til Told forordningens § 58 iøvrigt ikke anvendes tilstrækkeligt

ved den fornævnte (Københavns) Toldbod, og at de Handlende navn lig

lade længere T id end fornødent hengaae, inden de gjøre deres Kredit-

oplags-Angivelser paa Vin, der ingenlunde behøve at afvente hele det

paagjæ ldende Skibs Udlosnings Tilendebringelse, finder Commerce-

Collegiets 1ste Section Anledning til at bemærke, idet tilføjes, at den

Handlende, som ikk e strax efterkomm er Toldvæsenets Paam indelse

i saa Henseende, maa tilskrive sig selv, at hans Varer henlægges under

aaben Himmel.« — Da det nye Varesku r var færdigt, viste det sig,

at der a f det dertil anviste Beløb var sparet 127 Rdlr. 9 Sk. — som

Opførelsen havde kostet m indre end efter Overslaget — , og dette

Beløb blev saa anvendt til Anskaffelse af Sejldugs-Rullegardiner »til

at conservere Varerne mod Regn i enkelte Dele af Skuret«. De tre

Stativer med Sejldugsbeklædning blev ogsaa anskaffede, men kun det

ene blev opsat, og det blev forsynet med Skifertag; de to andre blev

derimod oplagrede, indtil der var indhøstet E rfa rin g om deres An

vendelighed.

Men P ladsmangel var og blev der paa Toldboden, trods det nye

Skur, og stadig saa Toldinspektionen med begærlige Ø jne paa

Vest

indisk Pakhus og Plads.

Dette Areal var fo r den det forjættede Land,

'm od hvilket alle deres Ønsker og Forhaabn inger higede; men stadig

stod der en Mur mellem Forhaabningerne og V irkeliggørelsen , bog

staveligt ved den tyk k e Mur, der adskilte denne ønskede P lads fra

Toldboden, figurligt i Collegiets Modstand; — men da Greve Spon-

neck, der hidtil havde været Komm itteret for Commerce-Collegiets

1ste Sektion, blev udnævnt til F inansm inister, den 16. November 1848,

ophævedes allerede

Dage efter — 24. Novbr. 1848 — General-Told

kamm er og Commerce-Collegiet, hvis Embedsressort i det væsentlige

herefter blev henlagt direkte under Finansm inisteren, i hvis Navn alle

Ekspeditioner skulde udgaa. Toldvæsenet var jo Sponnecks Hjærte-

barn, og han havde da ogsaa allerede tidligere udtalt, at dettes Ad

m inistration var »een af F inansm inisterens allervigtigste Partes«. Nu

viste det sig da ogsaa snart, at der var kommet en Mand til Roret,

som havde den rette Forstaaelse af de herhen hørende Forhold, og

Toldinspektionen var da heller ikke sen til paany at henpege paa

Ønskeligheden af at faa Vestindisk Pakhus og P lads bragt ind under

Toldbodens Omraade, medens det samtidig foreslog at flytte P akhu s

kontoret fra Hovedbygningen ned i Tvæ rbygningen (det lille Pakhus)

ved Ivieler Pakhus. Dette sidste Forslag syntes Finansm inisteren i Be

gyndelsen dog ikk e ret om, da han frygtede Pub likum s V røvl over at

skulle løbe fra Sted til Sted, »idet det sædvanlig er de i sig m indre

138