148 / 253
136
Intil 1860 var saaledes Kristian den 4des gam le »Bom« Havnens no rd
ligste Grænse. I 1870erne blev der foretaget en yderligere Udvidelse
af Pladsen, idet der ved Opfyldninger og Anlæg af Bo lvæ rk blev dan
net den Kajstrækn ing, hvor der nu er Anlægsplads fo r Dam pskibene
\
dette Anlæg var fæ rdigt i 1882, og siden da er alt uforandret paa no r
dre Toldbodplads, hvad Arealet angaair.
Toldbodvagten, der hidtil havde været »Officersvagt«, blev, efter at
Havnevæsenet havde overtaget nordre Toldbodplads, reduceret til at
være en Underofficersvagt; fra Midten af Juni 1861 var der til denne
Vagt afgivet 1 Underofficer og 12 Mand, og denne S tyrke skulde paa
Forlangende yde Toldopsynet Assistance til Ordenens Overholdelse.
F ra 1. Oktober 1869 blev der aabnet en Adgang for Fodgæængere, som
fra Esplanaden vilde ind paa nordre Toldbodplads, idet der, hvor nu
Kongeporten fmdes, blev oprejst et m idlertidigt Stakitvæ rk med en
Port og en Laage, men det var kun Laagen, der under alm indelige
Omstændigheder var aaben for Spadserende, — Porten blev kun ved
særlige Lejligheder aabnet for Kørende. Snart efter blev der dog rejst
et højt Jerngitter med en stor Gitterport, i hvis hule Portpiller der
indrettedes L okaler; — de ovenpaa P illerne anbragte malede Z in k
statuer af »Neptun« og »Merkur« skyldes B illedhuggeren Peters. I
1873 omtales denne Port første Gang som »Kongeporten«; som Fæ rd
selsport fik den iøvrigt først Betydning efter F rihavnens Aabning.
Efter 1840. Søndre Toldbod.
Som Følge af den fra Tiden o. 1840 tiltagende T rafik blev der
snart efter i høje Toner klaget over Mangel paa Pakhusrum paa
søndre Toldbod; allerede i Januar 1841 androg Toldinspektionen om
at faa opført nye Pakhuse, men Collegiet mente ikke, at Staten havde
Penge dertil, og foreslog derfor, at man h jalp sig ved at leje nogle
Rum i det vestindiske Pakhus. Det viste sig dog ugørligt, da der ikke
fandtes ledige Rum der, og Inspektionen fremsatte derfor et Forslag
om at opføre et B ind ingsvæ rks-Skur paa Pladsen mellem det gamle
Jernskur og Fattigboderne, — dette og Jernskuret kunde da anvendes
til Oplagsplads for sværere Tøndegods, Sukkerkister og deslige. Men
da en derefter foretagen Undersøgelse viste, at det gam le Jernskur var
saa brøstfæ ldigt, at en gennemgribende Reparation vilde koste lige saa
meget som at opføre et helt nyt, og da Pengene hertil overhovedet
ikk e fandtes, saa blev der ikke opført noget nyt Skur, og det gam le
fik kun den allermest nødvendige Reparation; dog blev der i dette
gamle Skur lavet en »Stillage-Indretning« af Tømmer, der gjorde det