

131
Efter 1840. Havnedistrikterne.
Den
Toldlov,
der fra Nytaar 1839 traadte i Kraft, gav Stødet til
en betydelig Udvikling af Handel og Skibsfart i bele det danske Mo
narki; men den store Hovedstad høstede selvfølgelig den største F o r
del. E t yderligere Opsving fik Københavns Handel ved Øresundstol
dens Nedsættelse, og dette Opsving fremmedes end yderligere ved F o r
ordningen af 14. April 1842 »om adskillige Lettelser for H andelem ,
der nedsatte Lastepengene for Farten mellem Københavns og Landets
andre Toldsteder til det halve, udvidede Fritagelserne for Transittold
til Kreditoplagene og nedsatte Tolden paa en Del Varer, deriblandt
Raasukker, med en Fjerdedel. Dampskibsfarten tog stærkt til, hvilket
navnlig skyldtes Grosserer Prior, som anskaffede flere Dampskibe og
etablerede en regelmæssig Indenrigsfart mellem København, Jylland
og Øerne, og som ved denne store Rederi-V irksomhed lagde Grunden
til det senere dannede »Det forenede Dampskibs-Selskab«. Men og-
saa Handelen paa Udlandet gik stærkt frem, og da senere tillige de
forskellige Jernbanelinier kom til, maatte dette nødvendigvis bidrage
til, at København fik en stadig mere livlig Handel. Under den sti
gende Dampskibstrafik kunde disse Skibe ikke vedblivende holdes
udenfor Bommen og Havnen, og derfor maatte Bestemmelsen herom
ophæves, hvilket skete ved P laka t af 3. April 1843, der tillod Damp
skibe at indpassere af Bom løbet til bestemte Lossesteder, med Ild
under Kedlerne; men dette bevirkede igen, at der maatte foretages be
tydelige Bolværksudvidelser, bl. a. ved St. Anna Plads, hvor Kvæ st
husbroen blev anlagt i Aarene 1848— 50, og hvor derefter en nødvendig
Uddybning af Havnen fandt Sted. (Senere blev Kvæsthusbroen udvidet
i 1877 og i 1905). Henved 20 Aar senere foretoges der yderligere
Udvidelser i den gamle Havn, idet Kristian den Fjerdes »Revier«,
der senere kaldtes Holmens Kanal, og som fra Børsgraven gik bag
om Holmens K irke og op til det tidligere kongelige Teater, blev til
kastet i 1864, og derefter anlagt som Gade, der bibeholdt Navnet,
Holmens Kanal. Dette udvidede vel ikke direkte Havnen, men der
ved var dog det første Skridt gjort til den Bebyggelse af Gammelholm,
som bragte Byen en stor Bolværksudvidelse. I 1866 blev dernæst
Kanalen bag Børsen tilkastet, og paa denne P lads opstod den nuvæ
rende Slotsholmsgade, der fuldførtes i 1869; derpaa kom Turen til
Kristian den F jerdes gamle Tøjhushavn, som endnu under Krigen i
1864 var bleven benyttet, men nu — i Aarene 1867— 68 :— blev fyld t
op, hvorefter Kristiansgade anlagdes fra Slotsholmsgade langs H av
nen, over det nye tilkastede Indløb til Tøjhushavnen og langs med den
9*