Previous Page  142 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 253 Next Page
Page Background

130

11, Nørreport 9, Østerport og Amagerport hvert Sted 5, paa L an ge­

linie (Consignbetjentene)

2

, ved Ryssenstens Bastion

2

, ved Møllerne

10, i Stranddistriktet (senere Kalkbrænderiet) 2 og til B rænderiinkvi­

sition 2.

Endelig va r der ved Toldstedet et lille Antal Rorskarle

(senere Rorsbetjente). (Om Portene, Møllerne o. s. v. vil der blive fo r­

talt i et senere Afsnit).

Nordre Toldbodplads.

Paa

nordre Toldbodplads

var der endnu ikke foretaget nogen

videre Forandringer; vel var der nord fo r Trappen, der fandtes ved

Siden af »svensk Slæbested«, anlagt et lille S tykke Bolvæ rk, og der­

over anbragt et Slags Tømm er-Stakitvæ rk, men iøvrigt laa den store

P lads unyttet hen, og den var tilmed som oftest op fyld t med Tang

og Uhumskheder. F o r Enden a f Esplanaden laa endnu paa denne

P lads den tidligere omtalte Udsigtshøj, hvo rfra Københavnerne kunde

nyde Synet a f Sundet, men Tiden for denne Fornøjelse var dog stærkt

begrænset; selv en lys Sommeraften blev Besøgende bortvis te, naar

de kom efter Tappenstreg, — Skild vagten, der stod ved den lille Jern­

port, hvorigennem der (om Dagen) var Adgang til Langelinie, jagede

ubarmh jæ rtig de sene Besøgende bort. Rejsende, der kom med Dam p­

skibene, maatte nu som tidligere lade sig ro i Land i Fæ rgejoller,

hvad der kostede

1

Mark pro persona, og egentlig kom de ikke »i

Land«, Jollen lagde nem lig til ved en F lydebro, der var anbragt foran

Trappen ved Slæbestedet, saa de Rejsende kunde let — efter Sørejsens

Besværligheder — risikere et gratis Fodbad, før de satte Fødderne

paa Landjorden.

Det var Havnepolitiet, der forbød Dampskibe at

gaa gennem Bommen og ind i Havnen, saalænge der var Ild under

Fyrstedet, og først i 1843, og efter at der var ført mangfoldige K lager

over dette Forhold, blev denne drastiske Ford ring opgivet. — I 1842

skriver I. L. Heiberg om »Toldboden«:

». . . . Det som vel Mængdens B lik

først sig mærker: den Bro, Skibene

holdes fra,

hvergang

Eskildsens

Baad tvinger en Passageer

til et »Gid jeg var Hest« skinsyg at ønske sig.

E i besynger han (Digteren) her Plagen med Pas-Con trol,

ei tilreisende Møes Gysen for Tolderen«.