127
var de to a f Hundene, der havde optraadt som Mordere; men det
blev derved, — de fleste af Hundene blev dræbte. Samme Dag blev
de to Vægtere satte paa fri Fod, og tiitraadte atter deres Tjeneste
paa Toldboden; Skild vagterne, for hvilke der betaltes
2
Mark pr.
Mand for hver Nat, blev dog ikke derfor inddragne, men da Kom
mandanten for København kort efter forlangte en endnu større Be
taling for dette m ilitære Vagthold, fandt Toldinspektionen dog, at
denne Art Vagter blev for bekostelige for Toldkassen, og den hen
stillede derfor til Collegiets Overvejelse, at Vagten paa Toldbodpladsen
atter blev besørget af Vægtere med Hunde som hidtil. Collegiet var
dog meget betænkelig derved og spurgte,
0111
Sagen ikke kunde ordnes
paa den Maade, at Vægterne, der burde være forsynede med Vaaben
og »Blindlygte«, havde en eller to Bulbidere lænkede ved deres Bælte,
og at Opsporingen af uvedkommende Personer paa Pladsen overlodes
til en m indre Slags Støverhunde, som ikke var livsfarlige; naar disse
da gjorde Larm , og Vægteren, gjort opmærksom herved, ved sin
B lindlygte havde forvisset sig om nogen Uvedkommendes T ilstede
værelse, kunde han altid, naar denne ikke vilde give sig tilkende, eller
han havde Formodning om Forsøg paa Indbrud og deslige, løslade
de større Hunde, thi — »Saadan bruges i England«. — Collegiets
Forslag blev tildels taget tilfølge: af de tre Vægtere havde frepitidig
hver Nat de to Vagt, hver ledsaget af en stor Hund i Lænke, medens
4 mindre, løsgaaende Hunde fore frit omkring paa Pladsen.
Paa
Collegiets Forespørgsel, om ogsaa de tre Vægtere var tilstrækkelig »ri-
goreuse«, svarede Toldinspektionen, at de var »redelige Personer som
ingensinde, naar undtages nogle Foustager der henlaa her tomme, i
1833 bleve borttagne fra Bolværket ved det store Pakhus, ved F o r
sømmelse eller ved Mangel af Aarvaagenhed havde foranlediget no
gensomhelst T yveri eller Indbrud paa Pladsen i den Tid Bevogtningen
havde været dem anbetroet«, — iøvrigt var de i Alder fra 56 til 69
Aar. Mod de to Vægtere, der havde haft Vagt den omtalte U lykkesnat,
blev der anlagt Justitssag, men det ses dog ikke, at de er bievne straf
fede. Derimod havde U lykken en anden og betydningsfuld V irkning,
idet den foranledigede Fremkomsten af en P lakat af
6
. September
1837, der paabød, at alle Pladshunde skulde anmeldes for Politiet, og
at der med disse skulde føres et stadigt T ilsyn af Veterinærskolens
Forstander, Professor V iborg; og dette T ilsyn var først og fremmest
Toldbodens Hunde underkastede. I 1852 fandtes der paa Toldboden
kun
6
Hunde, og dette Aar forlangte Politiet, at der til disse skulde
løses anordnet Hundetegn. — Omkring Aar 1890 blev en af To ld
bodens Opsynsmænd bidt af en af de store Hunde, og denne maatte
— efter hvad der fortæ lles — lide en frygtelig, men retfærdig Straf