138 / 253
126
dater, som straks efter Anmodningen derom blev afgivne, blev der
antaget
2
paalidelige Mænd til at assistere den tredje, virkelige Vægter,
som havde haft fri, da U lykken skete. Yderligere fik de Toldbetjente,
der havde Nattevagt i Jernporten, Ordre til flittigt at inspicere V ag
terne paa Toldbodpladsen.
Som naturligt var blev ogsaa Collegiet meget ilde berørt af denne
sørgelige U lykke, og det forespurgte allerede Dagen efter — den
4
de
Februar — , om ikke Toldbodpladsen kunde bevogtes a f »Hunde af
en m indre farlig Natur end de nærværende«; men derpaa svarede T o ld
inspektionen, at Hundene aldeles ikke var af nogen farlig Natur, tvert-
Toldbod Vagthund.
imod, de var af en godmodig Race, men »deres Glubskhed og V ildskab
er snarere en naturlig Følge af den Opdragelse og Omgangsmaade,
som anvendes paa disse og alle til samme Brug som de bestemte
Hunde«, idet de nem lig holdes indespærrede om Dagen, og ikke se
eller lære at kende andre Mennesker end deres Vogtere. Hunde vil
Toldinspektionen under ingen Omstændigheder undvære, men »Heg
nene om Toldboden ere i en ikke aldeles paalidelig Tilstand«, saa-
ledes, for Eksempel, »det mellem Toldbodpladsen og Fattigboderne
værende, der en Nat i
1835
for største Delen faldt ned, men til L y k k e
paa en Tid, da ingen Mennesker var oppe«. — Trods Inspektionens
Omhu fo r Hundene gik det dog disse galt. Den
14
. Februar meddelte
nem lig Politidirektøren, at han havde »anmodet Professor V iborg
(Forstanderen for Veterinærskolen) om at besørge saa mange af de
paa Toldbodpladsen værende Hunde dræbte, som han med Hensyn
til det ved dem forvoldte U lykkestilfæ lde maatte ansee fornødent«.
Dette var i Grunden en ret mærkelig Foranstaltning, da det dog kun