KjøbenhavnsToldbod

under Admiral-General Obdams Kommando; men her var alt roligt,

medens der rasede en heftig Kamp oppe ved Østerport, altsaa i nær

meste Nabolag. Uagtet Stormen lykkeligt blev afslaaet, blev Byens

Belejring dog ikke hævet, hvorfor Fæstningsværkerne ogsaa stadig

blev udbedrede. Frederik den 3die førte selv personligt Tilsyn hermed.

I Juni Maaned 1659 inspicerede han saaledes Toldboden, hvor han

ankede over, at der mellem de nedrammede Pæle var saa aabent, at

Baade kunde sejle igennem.

Uagtet Fjenden ikke kunde forhindre Tilførsel ad Søvejen, stod

det dog ilde til med Byens Forsyning med Levnedsmidler, og naar

der endelig af og til ankom et Skib med Fødevarer til Toldboden,

saa søgte straks Høkere og Forprangere her ud i store Mængder og

opkøbte Varerne, som de saa siden solgte til ublu Priser. For at

sætte en Stopper for denne Trafik, blev det under 9. Oktober 1659

befalet, at ingen fremmed Købmand eller Skipper maatte sælge sine

Varer førend 4 af »de 32 Mænd« (Byens Raad) havde underhandlet

med ham om, hvad han skulde have for hver Slags Varer, han havde

ombord, og Høkere maatte ikke købe af Skippere før efter 3 Dages

Forløb. Ved selve Toldboden blev al Handel ganske forbudt; kun

naar Skibet var kommet indenfor Bommen, maatte der købes derfra,

og de Varer, der skulde vrages, skulde opskibes ved Vragerbroen.

Det ser lidt underligt ud, at det er Byens Magistrat og Raad, der be

ordres til at varetage slige Hverv paa Toldboden, og at ikke Tolderen

faar Tilhold herom; men paa de Tider fik Magistraten ofte saadanne

Ordrer; den 23. December 1651 blev saaledes Københavns Magistrat

beskikket til at dømme i alle Sager om Toldsvig, og der tillagdes den

en Fjerdedel af, hvad der dømtes til Pris i saadanne Sager, »hvorimod

I igen skulle betænkt være, udi foreskrevne Sager efter Toldrullen

uden Ophold at dømme, som I det agter at forsvare og være bekendt«.

Efter Krigen blev der paany taget fat paa Arbejderne i Toldbodens

Nærhed, men nu var det navnlig

Citadellet,

som det var af Vigtighed

for Kongen at faa opført. Enevælden var jo indført i 1660, men

ganske sikker paa sin Plovedstad og dens Borgere har den enevældige

Konge dog næppe været, og det var vel ikke helt urigtigt, naar det

formodedes, at Citadellet skulde have et dobbelt Formaal: Værn mod

Fjenden og Trusel mod Byen. Bygningen af Citadellet paabegyndtes

i 1662, nordligere end det før omtalte St. Anna Kastel, som jo laa

syd for Toldboden, medens dette blev lagt norden for, hvor det

endnu ligger med i hvert Fald Størstedelen af sine gamle Volde be

varede; ogsaa dette Anlæg opførtes paa Opfyldning i Stranden. I

1662 blev Contrescarpen, d. e. Langelinie, færdig anlagt. Opførelsen

af Citadellet gav forøvrigt Anledning til et Rygte om, at Øresunds-