Previous Page  51 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 253 Next Page
Page Background

39

Toldbodens nærmeste Omgivelser.

Samtidigt med at Citadellet fuldførtes, foretoges der stadigt Op­

fyldninger i den sumpede og af Vandhuller opfyldte Grund i hele dette

Terrain. Navnlig maatte der jo være en farbar Vej til Kastellet, og

det kom den tidligere anlagte Vej eller Sti til Toldboden tilgode, som

forøvrigt ogsaa var den Vej, Nyboders Folk maatte passere, naar de

skulde til Orlogsskibene. — Nærmest Nyboder laa den Gang en stor

ubebygget med Stakitværk indhegnet Plads, der indtil 1787 benyttedes

som Eksercerplads, og hvor Græs og Ugræs voksede frodigt, hvorfor

den ogsaa kaldtes »Grønland« (»Grønningen«). Paa denne Plads ud-

fægtedes ogsaa mange af Datidens Dueller (se Holberg: Den Vægelsin­

dede). Omtrent fra denne Plads af paabegyndtes i 1685 Anlæget af

Toldbodvejen eller, som den da kaldtes, Broen til Toldboden; saa vidt

var man altsaa den Gang kommet med Opfyldningerne, at Vejen kunde

føres igennem helt ud til Toldboden, og det endda med baade Kørevej

og Gangsti. Det hedder nemlig i en Resolution af 2. Juli 1685, at

ikke alene den foreslagne Sti fra Nyboder til Toldboden, men endog

en Kørevej sammesteds skal anlægges, hvortil Hans Majestæt Kongen

vil lade betale 800 Rdlr. Den mod Byen vendende Side af Vejen

blev saa Tid efter anden bebygget, og navnlig voksede Brændevins^

boder op som Ukrudt paa denne Vej, og de fik god Søgning af Hol­

mens Folk. Der var Boder nok at vælge imellem, »Kirken«, »Stri-

lavs«, »Hattefutteralet«, »Toldbodkælderen«, Møllehuset« og ikke

mindst »Brokkensbod«, der laa nærmest Toldboden, men paa den an­

den Side af Vejen, og hvor der vankede de største Snapse for Pengene.

Nybodersfolkene — Holmens faste Stok — var et stridbart Folke­

færd. De havde som »Kongens Mænd« adskillige særlige Rettigheder

fremfor andre, og mente de sig truede eller forurettede heri, tog de

haardt fat. De havde saaledes Ret til selv at formale den Rug, de som

Naturalforplejning fik udleveret, paa egne Haandkværne, medens alle

andre skulde benytte Byens Møller og svare Malepenge og Konsumtion.

Byens Borgere — Bagere og Brændevinsbrændere — saa snart For­

delen ved at »laane«, selvfølgelig mod passende Vederlag, disse Haand­

kværne til Anvendelse i deres egne Bedrifter; men da Kongens Kasse

led Tab ved denne Trafik, blev der Gang paa Gang ført Klage her­

over, uden at der dog derfor blev taget særlige Forholdsregler mod

dette Uvæsen. — Paa en Rentekammer-Forestilling i den Anledning

skrev Kristian den 5te saaledes, at deri »for I att see huorledis I hest

kan raade bod paa med meste moderation for Søfolckis skiill«. Da

Mislighederne imidlertid stadig fik større Omfang, blev det forment