![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0051.jpg)
39
Toldbodens nærmeste Omgivelser.
Samtidigt med at Citadellet fuldførtes, foretoges der stadigt Op
fyldninger i den sumpede og af Vandhuller opfyldte Grund i hele dette
Terrain. Navnlig maatte der jo være en farbar Vej til Kastellet, og
det kom den tidligere anlagte Vej eller Sti til Toldboden tilgode, som
forøvrigt ogsaa var den Vej, Nyboders Folk maatte passere, naar de
skulde til Orlogsskibene. — Nærmest Nyboder laa den Gang en stor
ubebygget med Stakitværk indhegnet Plads, der indtil 1787 benyttedes
som Eksercerplads, og hvor Græs og Ugræs voksede frodigt, hvorfor
den ogsaa kaldtes »Grønland« (»Grønningen«). Paa denne Plads ud-
fægtedes ogsaa mange af Datidens Dueller (se Holberg: Den Vægelsin
dede). Omtrent fra denne Plads af paabegyndtes i 1685 Anlæget af
Toldbodvejen eller, som den da kaldtes, Broen til Toldboden; saa vidt
var man altsaa den Gang kommet med Opfyldningerne, at Vejen kunde
føres igennem helt ud til Toldboden, og det endda med baade Kørevej
og Gangsti. Det hedder nemlig i en Resolution af 2. Juli 1685, at
ikke alene den foreslagne Sti fra Nyboder til Toldboden, men endog
en Kørevej sammesteds skal anlægges, hvortil Hans Majestæt Kongen
vil lade betale 800 Rdlr. Den mod Byen vendende Side af Vejen
blev saa Tid efter anden bebygget, og navnlig voksede Brændevins^
boder op som Ukrudt paa denne Vej, og de fik god Søgning af Hol
mens Folk. Der var Boder nok at vælge imellem, »Kirken«, »Stri-
lavs«, »Hattefutteralet«, »Toldbodkælderen«, Møllehuset« og ikke
mindst »Brokkensbod«, der laa nærmest Toldboden, men paa den an
den Side af Vejen, og hvor der vankede de største Snapse for Pengene.
Nybodersfolkene — Holmens faste Stok — var et stridbart Folke
færd. De havde som »Kongens Mænd« adskillige særlige Rettigheder
fremfor andre, og mente de sig truede eller forurettede heri, tog de
haardt fat. De havde saaledes Ret til selv at formale den Rug, de som
Naturalforplejning fik udleveret, paa egne Haandkværne, medens alle
andre skulde benytte Byens Møller og svare Malepenge og Konsumtion.
Byens Borgere — Bagere og Brændevinsbrændere — saa snart For
delen ved at »laane«, selvfølgelig mod passende Vederlag, disse Haand
kværne til Anvendelse i deres egne Bedrifter; men da Kongens Kasse
led Tab ved denne Trafik, blev der Gang paa Gang ført Klage her
over, uden at der dog derfor blev taget særlige Forholdsregler mod
dette Uvæsen. — Paa en Rentekammer-Forestilling i den Anledning
skrev Kristian den 5te saaledes, at deri »for I att see huorledis I hest
kan raade bod paa med meste moderation for Søfolckis skiill«. Da
Mislighederne imidlertid stadig fik større Omfang, blev det forment