54 / 253
42
almindeligt Mundheld
0111
en forsvarlig Rus. Det var særligt i den
saakaldte »glimrende Handelsperiode«, at Matroserne færdedes her;
naar de kom hjem fra de lange Rejser, fra Vestindien og Kina, brændte
deres opsparede Hyre dem svært paa Lommen, og Mønten maatte de
stilleres. Disse Matroser optraadte med stor Flothed, de var klædte
i Silke og Atlask, og de medbragte lignende Sager til Koner og Kære
ster; de teede sig ofte paa den letsindigste Maade, og plukkede blev
de mangen Gang paa det kraftigste, ikke mindst af Jøderne, af hvilke
der paa den Tid var omtrent 200 Familier her i København og som
næsten alle levede af Handel og Sjakren; særlig gik de paa Rov ved
Skibes Ankomst paa Toldboden for at trække Søfolkene op, og de
opførte sig alt andet end elskværdigt (se P. A. Heibergs: Kinafarerne);
synderligt yndede af Befolkningen var de da heller ikke. — Brokkens-
bod laa dér, hvor der nu er et Huk i Gaden — populært kaldet »Lmn-
skebugten« — og ind paa den Grund, hvor C. K. Hansens Bygning
nu findes. Den blev nedrevet i Slutningen af 1850erne; paa Grund
af sin Beliggenhed paa Toldbodvejens nordre Side, fik den Lov til at
ligge uhindret af Toldvæsenet, og denne Bygning vil derfor ikke oftere
blive omtalt her.
Paa den modsatte Side af Gaden laa
Toldbod Vinhus.
Som før
omtalt blev der i 1669 paa Toldboden opført et Træskur til Udsalg af
Drikkevarer m. v. Dette har rimeligvis vist sig at være et lukrativt
Foretagende, for det gik faa Aar efter over til at blive drevet for
Kronens Regning, og i Stedet for Træskuret blev der 1732 opført en
stor grundmuret Bygning, som et fmere Udskænknings- og Bevært
ningssted for dem, der vilde »forlyste sig ved den deilige Udsigt over
Havet og Kongens Skibe«. Dets Betegnelse var oprindelig »Told
huset«, og det laa, hvor nu Frilagerbygningen fmdes, medens dets
store Have var en Del af nuværende søndre Toldbodplads. Denne
Bygning havde 15 Fag til Gaden og var 8 Fag dyb; i Kælderen var
to Stuer, Køkken og 2 Forstuer med Udgang til Gaden og 1 Forstue
med Udgang til Gaarden. I Stue-Etagen var 3 store Værelser til
Gaden og 2 til Gaarden, »alle panelerede og med Bræddegulv«, Køk
ken og en Forstue med Trappegang. Ovenpaa var 3 Gavlværelser og
3 Kvistværelser samt 2 »Pakkamre«. I Gaarden fandtes en Bygning,
12 Fag lang og 4 Fag dyb; heraf var 2 Fag indrettet til Havestue, 3 Fag
til Pakhus, 2 Fag til Vognskur og 5 Fag til Stald og Brændehus. Des
uden fandtes i Gaarden »2de Locum af Brædder og Tegl Tag«; for
begge Bygningens Ender var der Plankeværk med Porte, ligesom der
var Stakitværk om Haven.
Ved kongelig Concession af 20. Juni 1732 blev »den Wiivetske
Familie og sidst Ritmester Lars Wiivet og hans Børn tilladt at bruge