58 / 253
46
Toldbodgades Anlæg paabegyndt i 1692 som en »Toldbodvej«, der
skulde gaa fra Strandstræde til Toldboden, — den største Del af denne
Gade gik i de første Aar gennem Vand, var altsaa vedblivende nær
mest en Dæmning; den blev bekostet anlagt af Kongen, men der gik
mange Aar hen, før den blev helt færdig, idet den først efter Anlæget
af Tømmerpladserne mellem St. Anna Plads og Toldboden, kunde
føres helt igennem. Først i Aaret 1714 er Toldbodgade færdig i sin
hele Længde, fra Strandstræde over den i 1692 anlagte St. Anna
Plads, og videre hvor den nu gaar, men derfra ind over nuværende
Toldbodplads til den udmundede i Toldbodvejen. I Efteraaret 1719
skrev Politimester Ernst: »Den ny Toldbodgade blev første Gang 1ste
September forsynet med »Løgter og Vægter«, saa det bliver i to Aar
den realeste og længste Gade i Staden. For 5 Aar siden skyllede Søen
til denne brolagte Vej!« — Og i Oktober Maaned s. A. skriver han:
»190 Alen paa den søndre Side af Toldbodgade bliver brolagt i Aar.
Toldbodpladsen kan ogsaa blive brolagt i Aar«. Allerede i 1719 havde
man altsaa Betegnelsen Toldbodplads, men denne Plads var kun det
lille Stykke fra den gamle Toldkammerbygnings sydlige Ende og til
hen imod Ivieler Pakhus. I 1688 omtales »den ny indrettede Kvæsthus
gade«, der saaledes straks er bleven betegnet ved Kvæsthuset, og 2
Aar senere fik en Mand nogle særlige Privilegier tildelte, fordi han
havde bygget i denne Gade »paa sligt et moradsigt, sumpigt Sted«.
(Selve Kvæsthuset blev forøvrigt i 1777 forandret til et Pakhus og
i 1827 indrettet til Kaserne). Forslag til Udfyldning af den bugtede
Strandlinie fra St. Anna Plads og ud til Toldboden, hvorved den lige
Bolværksstrækning, som vi nu kender, fremkom, blev approberet af
Kong Frederik den 4de, den 2. Oktober 1706, og i eller omkring
1749 var denne Regulering af Kyststrækningen tilendebragt; tilbage
var kun et Huk paa Toldbodpladsen »det røde Hav«, og et lignende
Huk ved Kvæsthuset, paa St. Anna Plads.
Alle de nu opfyldte Grunde, som fremkom ved Kystreguleringen —
altsaa hele Strækningen fra St. Anna Plads og til ind paa Toldbod
pladsen, mod Øst og Vest begrænset af Havnen og Toldbodgade —
blev overgivet Havnevæsenet og kaldtes foreløbigt »den store Havne
kommissions Plads«. Denne Plads skulde jo nu helst anvendes, og i
denne Hensigt gav Frederik den 4de 1706 Tilladelse til at der her
indrettedes
Tømmeroplagspladser.
De københavnske Tømmerhand
lere havde før haft deres Oplagspladser paa begge Sider af Frederiks-
holms Kanal, der under Frederik den 3die var bleven opfyldt, reguleret
og bebygget*); men i 1703 fik de Befaling til at fmde et andet Sted
*) I 1688 nævnes en Toldforvalter Lavrids Eskildsen som Ejer og Bygmester af
de nuværende Numre 16 og 18 ved Frederiksholms Kanal, »der var Staden til god
og mærkelig Sirat.«