KjøbenhavnsToldbod

ogsaa Savmøllen ved Toldboden. Pladserne laa nu i en lang Aar-

række ubenyttede hen og skiftede i den Tid flere Gange Ejere, indtil

de endelig i »den glimrende Handelsperiode« blev bebyggede med

store Pakhuse, hvorom senere vil blive berettet.

Omtrent dér hvor nu Garnisons-Kirke ligger, blev der i Aarene

1669— 73 bygget et Slot til Enkesæde for Frederik den 3dies Dronning

Sophie Amalie, og efter hende kaldt

Sophie-Amalienborg

. Dette Slot,

hvortil hørte en stor Have, der strakte sig ned over nuværende Ama

lienborg, blev 1689 tildels ødelagt ved en heftig Ildebrand, der opstod

under en Teater-Forestilling paa Slottet. Af de tilstedeværende om

kom 171 Personer, mest unge Mennesker, i Luerne. I mange Aar

iaa den skrækkelige Brandtomt øde hen og frembød et formeligt Uføre.

1690 blev den hærgede Plads omgiven med en Mur, bag hvilken de

forkullede Ruiner og de hældende Mure laa. Ogsaa Slotshaven laa

unyttet og forsømt hen. Den Del heraf, der fandtes mellem Toldboden

og Fredericiagade, var en sumpet Grund, nogle Steder endog klar Sø;

nærmest Toldboden var Terrainet endnu omkring Aar 1700 som en stor

Eng, der største Delen af Aaret stod under Vand. Efter den store

Brand, der i 1728 hærgede København, blev der ført uhyre Kvanti

teter Grus ud paa denne Plads, og i 1729 besluttede Frederik den

fjerde at benytte Grunden dels til en Lysthave og dels til en »Møn

sterplads« for Garden. Mønsterpladsen blev anlagt paa den nærmest

Toldboden liggende Del af Pladsen, — den sydligste Del af nuvæ

rende Toldbodplads var altsaa ogsaa en Del heraf — , den blev om-

given af en lav Mur, udenfor hvilken Befolkningen kunde staa og

iagttage Militærets Opvisninger; denne Plads var saa stor, at 6 Ba-

tailloner dér samtidigt kunde vise deres Eksersits og Evolutioner.

Lysthaven, i hvilken der gravedes en Del Kanaler, laa nærmest Byen,

altsaa omtrent fra Fredericiagade op til St. Anna Plads. Den hele

Plads havde en betydelig Størrelse, idet den strakte sig fra St. Anna

Plads og ud omtrent til Toldbodvejen, medens den mod Vest og Øst

begrænsedes af Norgesgade (Bredgade) og Ny Toldbodgade i samme

Længde. Kun i 20 Aar havde den store Plads imidlertid Anvendelse

i de to nævnte Øjemed, thi i 1749, da den oldenborgske Kongestamme

fejrede sit 300 Aars Jubilæum, besluttede Frederik den 5te i denne

Anledning at bortskænke hele Arealet til Byggegrunde, og den 12.

September 1749 blev det derfor gennem Københavns Magistrat be

kendtgjort, at Lysthavende kunde faa Grunde paa dette Sted, »som

det er meget bekvemt for de Negotierende at bebo, da det ligger nær

ved Havnen og Toldboden, og de saaledes ikke lidet kan kontribuere

til Kommercien at facilitere og befordre«. 3. Oktober s. A. fik Køben

havns Kommune Skøde paa den største Del af Arealet, dog reser-