KjøbenhavnsToldbod

eller blev

Nyhavns Kanal

udgravet i Aaret 1673*), hvorved der vand

tes megen Bolværksplads; men ellers lod

Byens gamle Havn

— eller

Kanalerne,

som de allerede den Gang kaldtes — meget tilbage at

ønske. 1663 befalede Kongen, at Kanalerne forsvarlig skulde for

synes med Bolværker, »for at de ikke som nu opfyldes med Sand

og anden Urenlighed«. 1674 skrives, at »Stadens gamle Havn eller

Revier befindes at være af Urenlighed saa forfyldt, at store Skibe er

derved længe siden betaget den skønne Lejlighed, som de tilforn har

haft baade udi Ladning og Losning, da Revieren var ren og ndi sin

Esse, hvor de fra Slotsholms Bro og langs til og udenfor Bommen udi

anselig Masse har kunnet ligge, Staden til mærkelig Gavn, Sirat

og Renommé, . . . . hvorimod nu fast intet andet end smaa Skuder og

Fartøj, ja næppelig en Pram med sin fulde Last fra Bommen indtil

Vejerhuset, og endda besværlig nok undertiden, særdeles ved lavt

Vande kan indflyde«. Først 1725 kom man imidlertid saa vidt, at

en grundig Oprensning af Havnen blev foretaget; ved denne Lejlighed

blev saa Kanalerne om Slotsholmen, Nyhavn, Kanalen bag »Gjethuset«

(hvor nu Holmens Kanal findes), Kanalen bag Børsen (nu Slotsholms-

gade) samt Hukket ved Kvæsthuset og endelig »det røde Hav« ved

Toldboden, alle oprensede. Men længe gavnede en saadan Oprensning

dog ikke, thi Havnen forurenedes uophørligt, fordi alle Uhumskheder

havde frit Afløb dertil; omkring Aar 1730— 40 var endogsaa Indsejlin

gen gennem Havneløbet besværlig, idet Sejlløbet ikke kunde passeres

af Skibe, der stak over 17%, Fod, ja Orlogsskibene maatte endog

lægge tomme ud gennem Bomløbet og forankre ved Kastellet, hvor

de da blev forsynede med Skyts og Levnedsmidler. Lige udenfor

Toldbodbommen laa yderligere et Vrag, kaldet »den sorte Rytter«,

»med kun 2 Fod Vand over sig, farligt for Seiladsen«; dette højst

uheldige Forhold blev bedret under Kristian den 6te, som lod ud

dybe en ny Rende gennem Havnen, og der blev dernæst i hele Hav

nens Udstrækning, og paa begge dens Sider anbragt Duc d’Alber og

Pæle til Brug saavel for Orlogsskibe som for Koffardiskibe. Pælene

anbragtes med passende Mellemrum fra Bommen, forbi Flaadens Leje

og videre op til Knippelsbro; det kostede meget at holde »Mudder

møllerne« igang og at istandsætte dem, hvilket skete paa »Wibnrgs

Plads«, der laa mellem Toldboden og Tømmerpladserne, lige bag den

tidligere omtalte kongelige Savmølle.

Den

københavnske Hcindel og Skibsfart

koncentrerede sig i Mid

ten af det 18de Aarhundrede væsentligst paa Kristianshavn, end*) Den 19. Oktober 1673 var Kanalen færdig, saaledes at Vandet paa denne Dag

kunde ledes ind i »Gjdden-Løws Canal«; Navnet havde den efter Gyldenløve, der

■ejede det nuværende Charlottenborg.

4 *