KjøbenhavnsToldbod

mellem Toldboden og Trekroner. Herefter er saa endelig Grundene

paa Toldboden i Orden for søndre Toldbods Vedkommende, og Be

byggelse kunde fra nu af finde Sted, og var da ogsaa allerede paa

begyndt, før Tilførsel af Renovation helt ophørte.

Da Toldbodgade i 1714 var bleven færdig, havde Borgerne en

forholdsvis god og bekvem Adgang til Toldboden, idet Gaden gik rel

ind igennem nuværende søndre Toldbodplads, indtil den, omtrent hvor

nu Jernporten findes, d. v. s. den østligste Del af Arkadebygningen,

stødte sammen med Toldbodvejen. Tænker man sig kommende fra

Byen ad den nye Toldbodgade havde man, naar St. Anna Plads vai

passeret, paa højre Haand Tømmerpladserne, derefter kom man forbi

»Wiburgs Plads« og den kgl. Savmølle og naaede saa Toldkamret;

fortsatte man Gangen om denne Bygnings fljørne og Gavl mod Tokl-

bodvejen, saa man, at der fra Bygningen og hen til Bommen var op

ført et Plankeværk eller Pallisadeværk, saaledes at Bommen laa uden

for Toldboden eller rettere, at Toldboden laa udenfor Plankeværket,

thi ved Toldboden forstodes dengang kun Bommen med dens Anlægs

bro (Dæmningen). Lige overfor Toldkamret laa, paa Toldbodgadens

venstre Side, Toldbod-Vinhusets Have, og syd derfor, op mod Byen,

alle de uopfyldte Grunde, der først fik Form ved Amalienborgkvarte-

rets Anlæg. Dette foranstaltedes, som tidligere omtalt, i 1749, og af

hele det store Areal forbeholdt Kongen sig kun den Grund, hvorpaa

Frederiks Plospital blev opført, samt Grundene herfra og ud til Told

bodvejen, altsaa den store Trekant, der ved Ajnaliegades Gennem

skæren deltes i to Afdelinger. Dette sidste Areal skænkede Frederik den

5te som før omtalt i 1752 til Universitetet, til Anlæg af

en botanisk

Have.

En saadan havde Universitetet vel tidligere haft »bagved Studii-

gaarden udad mod Skidenstrædet«; men denne var kun lille, og da der i

Øjeblikket ikke fandtes anden Brug for den store Grund ude ved Told

boden, flyttede man Haven herud. Den nye botaniske Have blev

anlagt af en dansk Botaniker, Dr. G. C.

Oeder,

der, efter at have stu

deret ved tyske Universiteter, i 1752 blev hjemkaldt for denne Sags

Skyld. Han var da kun 24 Aar gammel, men havde dog allerede

i 1749 erhvervet den medicinske Doktorgrad, og han blev nu ved sin

Hjemkomst udnævnt til Professor i Botanik. Han har sikkert taget

fat paa Arbejdet med ungdommelig Iver og stærk Arbejdslyst, thi i

Løbet af kort Tid var det store Haveanlæg i Gang. Om hele Haven

blev opført en høj og tyk Mur, for begge Afdelingers Vedkommende

med Mur langs Amaliegade, og for den østligste Dels Vedkommende

ligeledes med Mur langs Toldbodgaden indtil Toldbod-Vinhus’ Have;

paa denne sidste Afdeling opførtes der adskillige Bygninger med Fore

læsningssal, Bibliotek, Bolig for »Urtegaardsmanden« o. s. v. — Byg