66 / 253
54
Toldbodplads var slet ikke til endnu; nord for Bommen var Strand
kanten endnu uberørt, her var kun Kastellets Volde og Grave, lidt
inden for Strandbredden. »Vejen til Toldboden« havde sin østligste
Del dér hvor nu »Jernporten«s Arkadebygninger findes, og Vejen var
tildels en Dæmning, der gik gennem Vand. Men da Renovationen i
lang Tid blev ført hertil, blev Terrænet Tid efter anden opfyldt, hvor
efter Toldbodpladsen fremkom, ligesom der ogsaa blev fyldt op til
lidt nord for Bommen. I 1664 udstedtes Befaling om at føre Reno
vationen her ud for at faa den sumpede Grund opfyldt, men endnu
i 1712 var der dog ved Toldboden et saadant Uføre, at Hestene sank
i til Bugen. I 1721 blev der ved Toldboden opsat 2 Pæle med en Arm
paa hver for at betegne, hvor Renovationen skulde aflæsses. I 1725
klagede Vognmændene over, at det var dem fast umuligt at komme
til de anviste Lossepladser, og at de — ved Toldboden — maatte
slæbe den ene Hest efter den anden op af Moradser og Dynd. I
September Maaned s. A. anmodede Kollegiet Kommandanten Grev
Sponneck om at udsætte en Skildvagt Nat og Dag, der kunde forbyde
Aflæsning af Urenlighed udenfor de anviste Steder, da »Toldbodens
Bro« blev opfyldt ved den daglige Kørsel af alle og enhver med Uren
lighed, at ikke al Færdsel til Toldboden herefter ganske skulde blive
Folk betagen. Borgerskabets Vogne blev derefter tilsagte til at bortføre
Skarnet fra Toldbodens Stenbro, hvilket vilde blive 3 til 4 Dages
Kørsel for hver Vogn, men flere Borgere nægtede dette, hvorfor de
blev idømte Bøder. I Oktober 1725 anmodede Kollegiet desuden
Admiral Judicher om at laane det 40 af Fangerne paa Bremerholm
til at læsse paa Vognene og dernæst jævne Grunden. Men trods kgl.
Forbud og uagtet der blev anvist Lossepladser andetsteds, blev der
dog stadigt kørt Renovation til Toldboden og dens nærmeste Omegn.
Selv om København dengang var en forholdsvis stor By, maa der dog
have hersket en slem Urenlighed, naar man betænker hvilke umaade-
lige Arealer der er opfyldte alene med Byens Renovation, og endnu
saa sent som i 1762 ser man da ogsaa, at Magistraten ved et kongeligt
Reskript bliver opfordret til at sørge for Renlighed i Gaderne, »als
das der arme Soldat bei Verrichtung der königliche Dienste nicht
über den Enkel in den Kothe gehen soll«. Endnu omkring 1770 førtes
der Dagrenovation ud til Toldboden, saavel som til den yderste Ende
af St. Anna Plads. Endelig 1779 blev al Tilførsel her stoppet ved
en Plakat, der befalede, at al Dagrenovation fremtidig skulde føres
ud til Sandgraven paa Nørrefælled; men denne Befaling maa sagtens
ikke fuldt ud være bleven efterkommet, thi i 1788 maa det ved en
ny Plakat indskærpes, at der ikke maa opfyldes mere ud ad Told
boden, ligesom det blev befalet, at Ballast ikke maatte udkastes