65 / 253
/ •
holm findes, anbragt 2 høje Pæle med Hænder ovenpaa, for at betegne,
hvor Skibene skulde udkaste deres Ballast, og 1672 befalede Kongen,
at al Natterenovation skulde føres ud bag Frelsers Kirke; da tillige
megen Dagrenovation blev ført herud, saa voksede Dæmningen og
Holmene hurtigt op af Vandet. Paa denne Maade er alle de nuvæ
rende Holme paa Kristianshavnssiden i Tidens Løb bievne til. I
en Beretning fra denne Tid siges, at »9. Maj 1685 blev Begyndelsen
gjort med at føre Kristianshavns Vold igennem til Toldboden, hvilket
er naaet til Fuldkommenhed med Bastioner og Kurtiner, saa at den
hele Havn er bragt ind under Stadens Befæstning«, og i en svensk
Gesandtskabsberetning fra 1689 omtales »det for 4 Aar siden anlagte
Værk ved Kristianshavn henad Toldboden, hvilket Værk endnu ikke
er i nogen Defensión, men staar alene 2 å 3 Alen over Jorden, saa
Vandet ikke kan skylle derover«. Allerede i 1685 var der imidlertid
saa megen fast Grund, at Vagten kunde flyttes fra Skibene i Land og
2 Aar senere kunde der bygges 2 Vagthuse paa Nyholm. Hele Vær
ket, der saaledes dannede Afslutningen paa det af Kristian den 4de
paabegyndte Befæstningsanlæg, var færdigt i 1692.
Paa dette Tidspunkt var Strandgade Kristianshavns Hovedgade
og den svarede endnu til sit Navn, idet den kun var bebygget paa den
ene Side, medens den anden var Strandbred. Enhver Grundejer i
Strandgade havde Fortovsret til den Del af Stranden, der laa udfor
hans Gaard, og dette var af en umaadelig Betydning for denne Bydel,
idet der her anlagdes lige saa mange »Havne« eller Lossepladser som
der var Grunde; disse Pladser gav Kristianshavn sit første Erhverv,
og her som paa de nævnte Nydannelser kom senere til at ligge de
store Kompagniers Pladser og Bygninger, som Asiatisk Kompagni, Ap
pelbys Plads, Wilders (tidligere Bjørns) Plads m. fl.
53
Toldbodterrainet.
Efter at vi nu har fulgt Havnens Udvikling til omkring Aar 1800
og set Forholdene ordne sig paa de Steder, hvor Toldboden dels tog
sine Udvidelser, dels fik sine Filialer, vil vi atter vende tilbage til den
gamle Toldbod, som vi har set den i sine første Aar, og derefter følge
dens Bebyggelse og Udvidelser frem gennem Tiderne; dog maa vi
først betragte det Terrain, vi nu forstaa ved Toldboden.
Den første Tid efter Toldbodens Anlæg laa den nuværende søndre
Toldbodplads hen i et Uføre; kun den Dæmning, hvor »Bommen«
havde sin Plads og senere den Grund, hvorpaa den første Toldkammer
bygning opførtes, var helt opfyldt og planeret. Den nuværende nordre