KjøbenhavnsToldbod

store Piletræ, som — beskyttet af et Jærngitterværk — endnu staar

bag Nyport, udfor Konditoriet, ligesom ogsaa den kraftige Vedbend,

der halvt dækker Toldkammerbygningens Façade, formenes at være

fostret i den gamle botaniske Have, hvilket ogsaa gælder Vedbend

planten, der dækker det gamle Toldvagthus ved Nyport. — I 1773

blev et af Drivhusene overladt Københavns Glarmesterlav; dette havde

nemlig sluttet Kontrakt rned Glasværkerne i Norge

0111

Leverance af

Glas saavel til Lavets eget Brug som til Forhandling, og ønskede der

for en fri Oplagsplads for disse Varer. Efter Anbefaling fra Arve

prinsen overlod da Kommercekollegiet denne Bygning til Glarmester-

lavet, som beholdt den indtil Toldbodens Udvidelse faa Aar senere

forbød dette Forhold.

Den vestlige Del af den botaniske Have, fra Amaliegade til Bred

gade, blev efter Havens Nedlæggelse udlagt til Byggegrunde og Tid

efter anden bebygget. Professor Harsdorff fik saaledes i 1781 som

Gave alle Grundene i Amaliegade fra Frederiks Hospital og til Told

bodvejen, mod at han der skulde opføre »varige og anstændige« Byg

ninger med smuk Façade; helt blev dette Paabud ikke opfyldt, men

i hvert Fald Nr. 39 i Amaliegade — Toldbodens Genbo — skriver sig

fra dette Tidspunkt.

Handelsforhold og Skibsfart.

Efter at vi nu har set ogsaa den Plads vokse frem, hvor hele den

nuværende Toldbods Bygningskomplekser er beliggende, maa vi se

paa Handelsforholdene og Skibsfartens Tilstand frem gennem Tiderne.

Efter at Københavns Belejring var hævet og efter Enevældens

Indførelse blev der fra Kronens Side gjort meget for at fremme Han

delen og Skibsfarten paa København, tildels paa de andre danske Hav

nes Bekostning, — et Forhold, som vedvarede gennem lange Tider;

men trods dette sporedes der dog ikke nogen synderlig Fremgang.

Dog har det i Kristian den 5tes Tid vist sig nødvendigt at faa Pak

husrum paa Toldboden, hvorfor de to Fløje blev tilbyggede Kristian

den 4des Toldkammerbygning. — Under Frederik den 4de blev Han

del og Skibsfart ikke synderligt begunstiget, i denne Henseende stod

denne Konge langt tilbage for sine Efterkommere; dog fik København

1726 tilstaaet udelukkende Oplagsrettighed og Handel med de saa-

kaldte »4 Species«: Vin, Salt, fremmed Brændevin og Tobak; denne

Begunstigelse hævedes dog igen 1730, idet Handelen hermed frigaves

for hele Biget. En anden Begunstigelse fik København ligeledes i

Aaret 1726, idet Regeringen gav Hovedstaden alene

Oplagsret

paa