Previous Page  64 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 253 Next Page
Page Background

52

videre paa en lille Strækning ved Toldboden og ved Bolværket mellem

nuværende Slotsholmsgade og Proviantgaarden; endelig spillede Ka­

nalen om Slotsholmen en langt større Rolle end nu, da der jo dengang

anvendtes langt mindre Fartøjer. Udfor Naboløs, — med to aabne

Gaarde ud til Kanalen — , laa et Bygningskompleks, nemlig

Vejer­

huset,

der var en høj grundmuret Bygning, hvis øvre Etager var

Paklofter; her blev alle svære Købmandsvarer vejede af Byens Vejer-

mester, — og

Pramlacets

lille en Etages Hus, hvor der kunde lejes

Baade og Pramme til Varetransport. Et Stykke af Bolværket her

kaldtes Vragerbroen; her stod en Kran og her havde Byens Vrager

sit Kontor. — Ved en Forordning af 18. April 1744 blev der foretaget

en Fordeling af Skibenes Anlæg ved Bolværkerne, naar disse efter at

have indklareret paa Toldboden kom op til Kanalerne, idet de efter

Ladningernes Art fik anvist forskellige Pladser til Losning. Skibe med

Brænde, Mur- og Tagsten fik Plads i Nyhavn, saavel paa Charlotten-

borg som Byens Side, fra Højbro til Holmens Bro laa Skibe med Fede­

varer, Fisk og Tørv, fra Holmens Bro og til Konsumtionskontoret, der

laa paa et Fremspring i Kanalen dér hvor nu Broen fra Børsgade over

til Havnegade findes, laa Skibe med Korn, Frugt, saltet Fisk m. m., og

herfra og til Knippelsbro laa »Finlapperskibene«. I meget er Forhol­

dene jo endnu de samme eller

har

været det til for faa Aar tilbage:

de finske Trælastskibe med deres Privilegier laa ved »de seks Søstre«,

Cappeler-Skippere, de faa, der endnu — én Gang aarligt — sejler til

København med deres Fedevarer og Ost, ligger som Regel mellem Høj­

bro og Holmens Bro o. s. v., og endelig den ferske Fisk ved Højbro,

langs Gammelstrand, hvor Handelen med denne Vare har fundet Sted

i umindelige Tider, og hvorom det i en Gadevise, for mere end Hun­

drede Aar tilbage, hed:

Ved Højbroplads og Gammelstrand

der sidder Fiskerkoner,

med Agterspejl mod Christianshavn

og Stævnen mod Trekroner.

Da Toldboden var bleven anlagt, var

Havnen

stærkt udvidet og

dens Indløb beskyttet ved Kastellet, Bommen og Blokhusene paa

Amagersiden, men dens østlige Side laa dog ubeskyttet, idet der jo

var aabent Vand saa langt mod Syd som til Kanalen ved Strandgade.

I Aaret 1671 blev der imidlertid paabegyndt Opfyldninger paa Grunde

i dette Vandareal, og da dette store Dæmningsarbejde var fuldført,

var ogsaa Havnen fra Knippelsbro og til Toldboden bleven lukket

og tillige skærmet for østlige Vinde. I 1671 blev der, hvor nu Ny-