KjøbenhavnsToldbod

Nyholm anbragte Kanoner var Havnens Indløb beskyttet. Dette An

læg var »Esplanaden«, og det søgtes i sine første Aar særligt af Mid

delstanden, som her havde et Udflugtssted i Byens umiddelbare Nær

hed, men stærkt besøgt blev det nye Anlæg dog ikke, uagtet det be-

nævntes med det stolte Navn »de elysæiske Marker«, — det var

Philosophgangen, der dengang var det stærkest besøgte Spadserested.

Men da Kongefamilien den 10. Marts 1794, efter Kristiansborg Slots

Brand, flyttede til Amalienborg, blev Esplanaden Beaumondens yndede

Promenade.

Saaledes var Toldbodens Omgivelser mod Nord indtil omkring

Aar 1800.

Terrainforholdene mod Vest og Syd.

Toldbodens og St. Anna Kastels Omraade strakte sig, som vi har

set, kun fra Bommen og til det senere Kieler Pakhus’ sydlige Gavl;

dette Areal var fremkommet ved Opfyldning i Stranden. Pladsen

fra Toldboden og ind i Landet mod Vest — den nuværende Toldbod

plads, Amaliegade over til Bredgade — var endnu Vandhuller og uop

fyldte Grunde. Fra St. Anna Værk og ind mod Byen og den gamle

Havn var der opkastet en smal Dæmning langs Stranden op til nu

værende Korntørringsmagasin, men indenfor Dæmningen var Vand,

og iøvrigt laa Strandbredden i sin Natur-Tilstand helt op til Bremer-

holm. — Saaledes saa der ud straks efter Toldbodens Anlæg, men kort

efter begyndte Opfyldningen af hele dette store Terrain, det var jo en

særdeles bekvem Losseplads for Gadeskarn og al anden Urenlighed og

Affald, og sligt var der nok af. København var paa de Tider en uren

lig By; alt Skarn, Affald og anden Urenlighed kastedes simpelthen paa

Gaden, og der kom derfor ogsaa uafladelige Paabud fra Øvrigheden

om at fjerne Skarnet, og Anvisning af Lossepladser, hovedsagelig langs

Havnens Løb, hvor denne Ophobning af alskens Fyld dog gjorde sin

Nytte.

Hvor nu »Det forenede Dampskibs Selskabs« store Hovedbygning

ligger i Kvæsthusgade, havde Admiral Jens Rodsten — omtrent sam

tidig med Toldbodens Anlæg — ladet bygge en Gaard; denne blev i

1682 solgt og derefter nedbrudt, hvorefter Raadmand Jens Stampe

paa Grunden opførte et stort

Kvæstluis

eller Sygehus for saarede Sø

folk; dette blev taget i Brug i 1685. Fra denne Bygning og ud til

St. Anna Værk blev der samtidigt anlagt et Bolværk, over hvilket

Rentekamret den 7. Marts 1685 befalede Syn foretaget; det maa altsaa

paa dette Tidspunkt have været færdigt. Derefter blev den nuværende