56 / 253
44
Toldbodhusets Vaaninger her i Staden med tilhørende Privilegium til
Krohold uden nogen Afgift, mod at Familien paa den dertil anviste
Plads paa egen Bekostning opførte en forsvarlig Kroholds Bygning,
som siden af Efterkommerne skulde holdes i forsvarlig Stand, og som,
naar Benaadningen i sin Tid ophører, uden nogen Vederlag skal hjem
falde til Hans Majestæt Kongen«.
Naar der vistes den Wivetske. Familie saa stor Naade, at baade
Kronen gav Afkald paa sin Indtægt af Udskænkningsboden paa Told
boden og at Familien fik Pladsen afgiftsfrit, saa var det særligt Wivets
Hustru, der skulde belønnes. Denne Dame — Marie Barfod — fik
nemlig Consessionen i Stedet for en Naalepenge af 200 Rdlr., som
ellers blev tilstaaet dem, der opfostrede de kongelige Børn (Nutrices
Serenissimorum); en saadan Stilling havde hun indtaget ved Hoffet,
og her havde hun lært sin senere Ægtefælle at kende, Nikolaj Wivet,
som da var kongelig Køkkeninspektør; han blev senere Toldskriver
ved det indgaaende Toldkontor, og fra 1718 til 1725 var han Vice-
Borgmester i København; da Ægtefællerne saaledes begge havde været
betroede Hoftjenere, var der jo en gyldig Grund til saa store Begun
stigelser. Naar »Toldbodhuset« blev til »Toldbod Vinhus« vides ikke,
— men at Vinstuen har været i Kælderen, ses af et Avertissement i en
Avis fra 1773, der meddeler, at »en engelsk Fiskerjagt er arriveret og
agter en Del af hans fra Burnham bragte Østers her at afsætte for 2
Sletdaler de største, og Skipperen er altid paa Toldboden at finde i
Vinkælderen«. Stedet havde paa dette Tidspunkt Navn af en god
og billig Restauration og Logishus, som især søgtes af Skippere og
Styrmænd. — Toldbod Vinhus vil senere flere Gange blive omtalt.
Pladsen fra Grønland til Toldboden og Kastellet henlaa, efter at
være bleven opfyldt, som et ubrugt Areal lige til Aaret 1781, da Che
fen for Artilleriet — der imidlertid havde faaet Kaserne i Forlængelse
af Store Kongensgade, den senere Husarkaserne, foreslog, at denne
Plads »maatte til Ziir for Staden og til Fornøjelse for dens Indvaa-
nere beplantes med Træer og indrettes til Allér og Spadsereplads«.
Forslaget blev approberet og i 1782 blev der taget fat paa dette
Arbejde, der afsluttedes i 1785. En særlig Charme for de Spadserende
var, at der umiddelbart ved Indgangen til Langelinie, paa nuværende
nordre Toldbodplads, anlagdes en stor, halvrund Høj med Bænke og
Træer, hvorfra der var en herlig Udsigt over Reden. Længst ude
mod Strandkanten var der naturligvis Befæstningsanlæg; tidligere
havde her været det saakaldte »Toldbod Brystværn«, som var armeret
med 24-pundige Kanoner, men disse blev nu borttagne, og i Stedet for
»Brystværnet« blev der nu »ved ny anlagte Caponnierer erholdt et
mere fuldkomment baade indre og ydre Vern«. Ved de her og paa