50 / 253
38
sledelse af Privilegier til de mange Handelskompagnier, af hvilke
nogle allerede var oprettede under Kristian den 4de. Der var Kom
pagnier for Handelen paa Island, Finmarken*) og Grønland, det ost
indiske og — senere — det vestindiske Kompagni. Nogen virkelig
Blomstring havde dissé Selskaber ikke haft, men Regeringen søgte dog
stadig ved allehaande Midler at bringe Liv saavel i det ostindiske som
i det vestindiske — senere det vestindisk-guineiske — Handels
kompagni, ved Eneretsbevillinger og store Begunstigelser med Hensyn
til Fritagelse for Told og Konsumtion. Kristian den 5te satte ikke
alene selv Penge i disse Foretagender, men han tvang endog sine Em-
bedsmænd til at indskyde 10 pCt. af deres Gage — naar denne over
steg 300 Rdlr. — i det vestindiske Kompagni. Med hvilken Glæde
Embedsmændene har opfyldt et saadant Krav kan tænkes, naar man
erindrer, at Gagerne var usle, — ved en kongelig Forordning var de
endog hievne stærkt reducerede — , og meget ofte end ikke blev be
talte, medens Skatterne samtidig var store og trykkende. Kongen
modtog da ogsaa den ene Klage efter den anden over ‘disse uheldige
Forhold. Tolderen i Svendborg klager saaledes over, at hans Gage
er bleven altfor stærkt reduceret, fra 176 Rdl. til 60 Rdl., hvorfor han
søger om Tilskud; paa Rentekamrets Forestilling i denne Sag skriver
Kristian den 5te den 16. Marts 1672: »Dett schulde I haffue betenket
dengang I giorde Reglementet. Nu for det derwed att forbliwe intil
wie faar it som kan were rigtiger«. Paa et Andragende fra en anden
Tolder om Lønforbedring skriver han blot: »De wil alle haffue og
kan icke alle faa«. Men da slet ingen »kunde faa«, blev Følgen stor
Uredelighed, og overalt gik Bestikkelser i Svang. Saa langt var man
endda nede, at Embeder ligefrem blev solgte af Kronen. I Aaret 1700
skulde Embedet som Tolder i Korsør saaledes betales med 500 Rdlr.,
ja i 1715 lod Frederik den 4de endog kundgøre, at man »imod en
Recognitions Erlæggelse kunde købe Expectancer, Bestillinger, Char
ger og Titler«. Hvorledes Kongen herefter kunde forlange redelige
Embedsmænd, er uforstaaeligt. Endnu under Kristian den 6te solgtes
Embeder, — et Toldembede i Ivristianssand blev saaledes betalt med
1700 Rdlr. Hyppigt blev Toldembeder ogsaa givne til Hoftjenere og
lignende; én blev saaledes Tolder, fordi han i 16 Aar havde været
Tjener hos Dronningens Hofdamer, en anden fik et Toldembede, fordi
han i 20 Aar havde tjent Grev Danneskjold-Laurvigen.
*) Finmarken var en Del af det nordligste Norge, og denne Landsdel var af
Kristian den 4de »erobret« og lagt ind under Danmark.