48 / 253
36
tolden — som i Kristian den 2dens Tid — skulde flyttes fra Hel
singør og hertil, men det Rygte havde dog intet paa sig.
København blev efter 1660 stærkt favoriseret paa det øvrige Lands
Bekostning; her byggedes Slotte, anlagdes Fabrikker og stiftedes Han
delskompagnier, en talrig Garnison underholdtes her og samtidig kræ
vede Hofholdningen store Summer, som dog i høj Grad kom Byens
Borgerstand tilgode. Byens Indbyggerantal voksede da ogsaa med
en forbavsende Fart; under Belejringen var Indvaanernes Antal 25—
30,000, ved Aarhundredets Slutning var det over 60,000. Blandt Ari
stokrati og det fornemme Bureaukrati tog Luksus og Overdaadighed
Overhaand, ikke mindst hos den Del af Embedsstanden, der havde
med Finanserne at bestille, og dette gav ofte Anledning til Bestikkelser
og Underslæb hos Embedsmændene. Slig Uredelighed havde der
ogsaa før — uden saadant Eksempel — fundet Sted, saaledes ankes
der i Frederik den 3dies Toldordinans af 14. Maj 1651 over »Embeds-
mændenes slette Forvaltning« og »det Afbræk og Underslæb«, Told-
intraderne derved led. Ved Patent af samme Dato blev hele Told
væsenet sat under en Generaldirektion, og der blev udnævnt en Ge-
neraltoldforvalter, men det blev dog først efter Krigsaarene, at denne
Omordning satte Spor, idet Tolderne i 1662 fik skarpe Tilhold om
at se de klarerende godt efter i Sømmene. Dette bevirkede, at Kong
Frederik i Maj Maaned samme Aar, under et Ophold paa Frederiks
borg, blev hjemsøgt af en stor Skare københavnske Borgere, der var
meget oprørte over den strænge Fremfærd, der overgik dem paa Kø
benhavns Toldbod, naar de kom for at indklarere deres Varer, idet
der hidtil var bleven fortoldet efter Opgivende og uden Undersøgelse,
medens nu alle Varer blev bragte ind i et »Pakhus ved Bommen«, og
naar de ikke fandtes at stemme overens med Angivelsen, blev de kon
fiskerede. Henvendelsen til Kongen frugtede imidlertid ikke, hvorfor
Københavns 32 Mænd maatte træde til. I et Andragende af 1. Oktober
1663 klagede de over, at »denne gode Stads Borgerskab er en skarp
Inkvisition udi Tolden undergiven«. At de paaklagede Forhold ikke
blev forandrede, viser den næste Toldforordning — Kristian den 5tes
af 1. Maj 1672 — , idet der her netop paabydes, at alle Varer efter
Oplosningen skal bringes i Pakhus og »dér aabnes, besigtiges, stykvis
specificeres, til Bogs føres og fortoldes, straks og uden noget Ophold«.
Det fremgaar af det her anførte, at der omkring 1660 har været Pak
husrum paa Toldboden, muligt allerede før; thi 1656 gav Kongen
Hans Pedersen Blad Toldfrihed for nogle Ruller Tobak, der var
komne fra »de karaibiske Insuler« og som var oplagte paa Told
boden. Pakhuset har sandsynlig været indrettet i Tilbygningen til
Toldkammerbygningen. En Grundtegning fra Kristian den 5tes Tid