83 / 253
71
Byggeprojekter og Byggeforetagender.
»Den glimrende Handelsperiode« var i Anmarsch. Gennem en
Række a f Aar var Fremgangen i Trafiken og Handelens og
Skibsfartens U dvikling i stadig Stigen. Følgen heraf var Mangel
paa Pakhus- og Oplagsplads baade i Havnen
og paa T o ld
boden.
I Kabinetsm inister Struensee havde Handel
og
Skibs
fart en god Ven og Støtte; klog som han var, indsaa han,
at om Handelen skulde fremmes, maatte den ogsaa have friere
P lads og friere Hænder til at røre sig end h idtil; men favorisere
Hovedstaden paa Provinsernes Bekostning vilde han dog ikke. Hans
Ideer med Hensyn til Handelens Fremm e fik ubetinget T ilslutn ing fra
en stor Del af Københavns største og mest indflydelsesrige Købmænd,
og paa Foranledning af disse fremkom der i
1769
et Forslag om at
indrette
en stor Pakhus plads
paa den Del af de gam le Tømmerpladser,
som grænsede op til Toldboden, det Areal hvor nu Kieler-, Vestindisk-,
Gule- og B laa Pakhus ligger, samt en Del a f Larsens Plads. Denne
Plads skulde omgives af en Mur og en stor Bygn ing opføres ud til
Vandet; i Muren ind mod Toldboden, lige ud for »det røde Hav«,
skulde der anbringes en Port, hvor igennem al Færdsel til og fra
Pladsen skulde foregaa, og her skulde være Toldvagt, men iøvrigt
skulde hele den indhegnede Plads være fri for Toldkon trol og T o ld
opsyn, — altsaa en fuldstændig Frihavn . Endvidere gik Forslaget
ud paa, at Pladsen langs Muren ved Toldbod vejen, paa den gamle
botaniske Haves Grund, skulde inddeles og ved at overbygges med
Halvtage gøres tjenlig til Oplagspladser for Tjære, Beg og Tømmer.
E t kongeligt Reskript af
1770
gav tildels Forslaget T ilslutning, og
den
4
de Juli
1770
fik General-Commerce-Collegiet de fornødne Skøder
paa det hele i Forslaget omhandlede Areal, herunder ogsaa den tidligere
botaniske Have; der blev udarbejdet Tegninger og Overslag, hvorefter
Bygningen vilde koste noget over
67,000
Rdlr., men — saa strandede
Sagen.
Handelsstanden forlangte, at hele Indretningen skulde ske
for kongelig Regning, at Pakhuslejen skulde være billig og at Skibene,
der kom til denne Plads, skulde være fritagne fo r baade Havne- og
Lastepenge og helst ogsaa være fri fo r at svare Øresundstold. Kongen
vilde im idlertid ikke lægge Penge til; han skrev den
4
. Marts
1771
i sit
Svar til Grossererne saaledes: »Da jeg principielt ikke vil overtage slige
Entrepriser paa min Bekostning, saa kan det tilbydes de herværende
Grosserere og dem, til hvis Nytte det vil ske, at opbygge saadanne
Huse for egen Regning og trække Lejen deraf«. Planen var hermed
dødsdømt, thi de Paagæ ldende kunde eller vilde ikke tilvejebringe