KjøbenhavnsToldbod

Ministre og da særligt over den franske Gesandt i København, Marquis

de Verac, der gik saa vidt, at han ved Auktioner solgte ufortoldet

fransk Silketøj, afpasset i Stykker. Grev Bernstorff fraraadede dog

at skride ind mod disse Misligheder, da der baade her og i Udlandet

var vundet Hævd paa Gesandtens Fremgangsmaade.

En ny Toldkammerbygning.

Kristian den

des Toldkamm erbygning, som i Slutningen af det

syttende Aarhundrede var bleven udvidet ved tilbyggede Fløje, var i

Tidens Løb bleven meget forfalden. Kongen maa ikke have bygget

den solidt, som det ellers var hans Sædvane, thi knap Hundrede Aar

efter, da den paa Grund af Æ lde ikke mere kunde gøre Fyldest, blev

den nedrevet og paa den samme Grund, hvorpaa den havde staaet,

lod Kristian den 6te en ny og større Toldkamm erbygn ing opføre i

Aarene

1732

—

. Denne nye Bygning blev opført af daværende Ge

neral-Bygmester, E tatsraad Ernst. Den havde en Længde af 86 Alen

og bestod af en Hovedbygning paa to E tager med halvrund

Frontespice; paa hver Side af Hovedbygningen var der en enetages

T ilbygn ing. M idterpartiet eller Hovedbygningen, der havde en Længde

af ca.

Alen, var fremspringende, og i den halvrunde Frontespice

fandtes det Sandstens-Billedhuggerarbejde, som nu findes i den F løj

af Frilagerbygn ingen, der vender mod Havnen. Det fremspringende

Parti af Bygningen hvilede paa

P iller, som var forbundne ved

Hvælvinger, saa at de dannede en Buegang som Kolonaden i den nu

værende Jernport. Disse Hvæ lvinger bar det øverste ligeledes frem

springende Stokværk, og gennem Hvæ lvingspartiet førtes alt Gods ind

ad Stueetagens Porte til de i Stuen værende Pakhusrum , hvilke optog

det meste af underste Etage; Kontorerne optog Bygningens nordligste

Del, der i Gavlen havde en Indgangsdør til Toldbodvejen, — den nu

værende nordre Toldbodplads.

Ogsaa Midtpartiets 2den E tage var

indrettet til Kontorer.

Den nye Bygning var som sagt noget større end sin Forgænger

og sagtens saa stor, som der den Gang var Brug for. Noget overvæ l

dende Indtryk kan den dog ikke gøre paa en Nutids-Toldmand, thi det

maa jo erindres, at denne Bygning var den eneste, hvo raf »Toldboden«

dengang bestod. Toldbodpladsen var ej heller stor — kun den Smule

Grund, der fandtes mellem Bygningens østlige Side og Havnen. Tæt

syd for den sydlige Gavl var Pladsen begrænset af »det røde Hav«,

og paa den vestlige Side løb den nye Toldbodgade. Paa den nuvæ

rende nordre Toldbodplads, omtrent hvor Havnevæsenets Bygning nu