81 / 253
69
Herr, geben Sie nicht eine arme Soldaten eine Stliber«. — Eksam ina
tionen af de Rejsende foretoges ved Toldbodvagten af den vagt
havende O fficer, som ikke altid var særlig blid mod de Fremmede;
de fleste af Datidens O fficerer stod jo ikke meget højere i Dannelse
end de menige Soldater. Endnu saa sent som i
1790
skriver General
Schmettau: »Naar et ungt Menneske intet har lært paa Universitetet,
er han blevet liderlig, eller har en Kavaler uden Formue intet ville
lære, ja saa bliver han O fficer og lever vel tarveligt, men alligevel
med heldige Udsigter, ved de fattige Medborgeres Sved, . . . . der
fordres saa faa Kundskaber og ringe Moral af Krigerne, at det under
tiden lykkes det slette Menneske, som efter sine Fortjenester maatte
burde vandre i Tugthuset, at blive en højtæret Løjtnan t von — , der.
foragtelig ser ned paa den brave Kandidat«. Men trods et saa daarligt
Omdømme, blev dog ved en Forordning af
1767
en Mængde Embeder
forbeholdt afskedigede O fficerer hver anden Gang et saadant Embede
blev ledigt, og Told-, Post- og Forstvæsenet fik paa denne Maade til
delt en Mængde forhenværende Officerer; for Underofficererne blev
der sørget paa lignende Maade. Vel rejste der sig en Storm af Uvilje
mod slige Foranstaltninger, men forandrede blev de ikke, — det blev
en langt senere Tid forbeholdt at raade Bod paa saadanne U retfæ rdig
heder og Misgreb.
At der ogsaa paa anden Maade gik Misligheder i Svang ved T o ld
embeders Besættelse, giver . »Charlotte Biehls Breve« et meget beteg
nende Bevis for:
1764
døde en gammel »Controlleur paa Toldboden«
Hans Henrik Lund, og som hans E fterfølger i Embedet foreslog Grev
Ahlefeldt — der var Deputeret for Finanserne, — den afdødes F u ld
mægtig og Svigersøn Jens Frost. Da Ahlefeldt forestillede denne Sag
for Frederik den
5
te, erindrede denne, at han for endel Aar siden
havde lovet en Mand, der i nogle og tyve Aar havde været Fuldmægtig
paa Toldboden, at ingen uden han skulde faa dette Embede efter den
gam le Lund, og han paalagde derfor Ahlefeldt at erkyndige sig om,
hvorvidt den af ham foreslaaede Mand var denne Fuldmægtig, eller
hvor han var bleven af, og, hvis han var i L ive og muligt havde faaet
en anden Beskæftigelse, da at forespørge, om han vilde have det nu
vacante Embede, som Kongen havde lovet ham. Hvorvidt nu Ahle
feldt havde givet sin Favorit Waage, der siden
1760
var Komm iteret
i Rentekamret, et bestemt Løfte om, at den af ham protegerede Frost
skulde faa Embedet, eller om A. har ladet W aage erkyndige sig om
den gamle Fuldmægtig, hvis Navn var Schiønning og som
9
. April
1764
havde modtaget Bevillingen som Vejermester paa Toldboden,
det vides ikke; men Ahlefeldt berettede im idlertid Kongen, at den af
ham foreslaaede netop var den af Majestæten omtalte gamle Fu ldmæg