65
anbre berfor bubet l/aner/ maa ©olbereit/ eller ben fom berpaa bubet
fyaoer/ imob contante Pengts erlæggelfe/ famme Bare befyolbe/ og kolben
beraf betale/ efter ben prits/ fom be bem for antager.
ZlUe flags Ditn og Drtcfs=Dare ffulle t beris ^uftagier/ naar be op=
fftbis/ af ©olberne og ©olbbetienterne efterfeeis og tcellis.........
2tlle anbre groue Dare/ fom tnbforis/ ffulle af Colberen felf og af
Colbbetienten neb Ublosningen tcellis og efterfeeis/ og bet; fom r>eb Degt
anfigis/ i beris ©uernærelfe neyts paa ben af ©s eller Borgemeftere og
Baab fororbnebe Degt neb ©olbboben; og bet/ fom efter ©onbe^BTaal ffal
fortolbis/ iligemaabe i Colbbetienternis Zccerncerelfe r>eb Ubffibningen
maalis meb Byens rette ZHaaletonbe; og ffal Beyeren og ZHaaleren meb
Colbbetienten gine bet beffreuen unber beris pcenber/ og til ©olberen or>er=
lenere/ Colben herefter at beregne og annamme .......
Selve Told tarifen viser, at alle Varer, der ind- eller udførtes med
indenlandske Skibe, betalte meget m indre i Told, end hvad der ind-
og udskibedes med fremmede Fartøjer. Endeligt havde To ld fo rord
ningen følgende Slutningsbestemmelse:
„©g paa bet be ©raftqnerenbe icfe ffal opfyolbis/ eller l/ane fornøben
fig bos mange Betiente at angine/ ba ffal be fom DTagiftraten orbinere
til at t>eye 3 n^' °9 Hbgaaenbe Bare r>eb ©olb-Bobert/ famme Ztccife *)
efter fyosfølgenbe ^ortegnelfe oppebære/ og paa Colbfebbelen tilligemeb
Colberen berfor at qmttere
"
Denne Toldforordning giver et interessant Indblik i den daglige
Toldergerning paa den Tid. Det var iøvrigt meget mærkelige F o r
hold Toldpersonalet den Gang arbejdede under, idet de skulde vare
tage baade Kronens og Enkeltmands Interesser; Toldafgifterne vare da
som Regel bortforpagtede. Ved en saadan
Toldforpagtning
opnaaede
Kongen at have bestemte aarlige Summer til Raadighed, ligesom det
jo ogsaa var at vente, at Kampen mod Smugleriet, der da i høj Grad
florerede, vilde hlive drevet med større Energi af en pekuniært inter
esseret Privatmand, end det ellers kunde ventes af Kronens Betjente.
En saadan Toldforpagter havde en overordentlig stor Myndighed:
»Toldboderne og Packhuusene med de derhos befindende Værelser skal
hannem med deris Nøgler, Laase, Told-K ister og Told-Seigl vorde le
veret, som hand og hans Arvinger i liig'e Stand skal fra sig lefvere,
naar Directionen ophører«, — og om hans Forhold til Toldvæsenets
*) En Acciseafgift der betaltes af alle til Vands indkomne Varer, og som tilkom
Byen.
5