at gjore min Indvending imod Hovedforslaget mere
tydelig.
Sluttelig kan jeg ikke undlade at udtale som min
Overbevisning, at det er en Illusion, at Indførelsen af
den i Flertallets Forslag optagne Skattebasis i nogen
væsenlig Grad kunde lette Tilvejebringelsen af billigere
og sundere Boliger for Arbejderklassen eller at man der
ved fik en Beskatningsmaade, der for den skulde blive
lempeligere og retfærdigere end den nuværende. Det er
rigtigt, at efter Forslaget vil den laveste Beskatning falde
paa de Ejendomme, der ere opførte med den mindste
Bekostning paa Grunde, der have den mindst gunstige
Beliggenhed for almindelig Brug. Men selv om det ind
rømmes, hvad jeg ikke troer, at det kan, at saadanne
Grunde, der sædvanlig ligge meget afsides, ere fordelag
tige til Opførelse af Arbeiderboliger, saa er det efter de
i Udvalget erhvervede Oplysninger udenfor al Tvivl, at
det netop er saadanne Grunde, der efter Forslaget ville
faae den største Forhøjelse i Skat, og selv om dette heller
ikke var Tilfældet, maa det erindres, at Skatten, Bygnings
afgiften iberegnet, kun vil blive omtrent '/,
00
afen Ejendoms
Værdi, og at man ved at kjøbe 500 [j-A le n mindre heldig
Byggegrund til
1
Rd. pr. □ -A le n istedetfor 500 I j-Alen
meget hensigtssvarende Byggegrund til 5 Rd. pr. □ -A le n ,
vil spare 200 0 Rd. i Udgift men kun vinder 20 Rd.
om Aaret i Skat, der skal komme Ejendommens forskjel-
lige Lejere til Gode. Hensynet til det Onske at udøve
en gunstig Indflydelse paa det vigtige Spørgsmaal, om
hvorledes man kan komme de mindre bemidlede Sam
fundsklasser til Hjælp, vejer derfor neppe med i Vægt-
skaalen ved Afgjørelsen af det fremsatte Forslag.
Til § 10 og 11.
Idet Commissionen har søgt at løse den Opgave,
at tilvejebringe en ligeligere Fordeling af Skattebyrden,
har den troet at burde holde sig til de bestaaende Be-