23 / 153
.16
træde ikke ubetydelige Forandringer i mange af de nær
værende Ejendommes Skattebyrde;
9
aaledes vilde en Del
Ejendomme her inde i Staden faa den dobbelte Skatte
byrde af den, de nu have, andre vilde kun komme til
at svare i Skat
2/ z
af, hvad de nu svare, medens For-
skjellen vilde paa mange Steder udenfor Staden blive
langt betydeligere. Heri er Aarsagen t i l .min Betænke
lighed ved at slutte mig til Forslaget, thi jeg er bange
for, at den opnaaede Simpelhed vindes paa Retfærdigheds
og Billigheds Bekostning.
Det er nemlig min Formening, at naar Talen er
om Skatter paa faste Ejendomme, er i Almindelighed
den Sætning rigtig, at en gammel Skat er en retfærdig
Skat; thi ifald en saadan. Skat ikke har været det fra
Begyndelsen, er den bleven det ved en Udjævning i Ti
dernes L ø b , og at man derfor ikke uden paatrænsæride
Nødvendighed skal forandre de bestaaende Ejendoms
skatter.
Efter Forslaget gjør man dette uden at have
den Hensigt at ville tilvejebringe en større Indtægt igjen-
nem Forandringen; tværtimod, man eftertragter kun en
anden Fordeling af den samlede Skatteindtægt.
Til
Grundlag for denne Fordeling lægges en Vurdering
af de faste Ejendomme, der med Hensyn til Skatte
ansættelsen forekommer mig vilkaarlig.
Man gaaer
nemlig derved ud fra, at en Ejendoms Værdi kan bestem
mes alene af dens mere eller mindre gunstige Beliggen
hed, i Forbindelse med det Beløb, hvorfor dens Bygnin
ger ere brandforsikkrede. Det synes mig, at man der
ved fæster -Øjet formeget paa Ejendommene og for lidt
paa disses Ejere, der dog ere dem , der skulle udrede
Skatten. Det er billigt, at Skattebyrden rettes efter
Skatteevnen; men det er formentlig urigtigt, at den
Skatteevne, en Ejendomsbesidder, som saadan, er i Be
siddelse af, staar i Forhold til hans Ejendoms gunstige
Beliggenhed sammenholdt med Størrelsen af dens Byg
ningers Assurancesum. Skulde der paalægges Ejendom