CommSkatterAfDeFasteEjendomme

sig ved Forandring i de Momenter, der bidrage til at

bestemme den enkelte Eiendoms Værdi.

Commissionens Medlem Larsen har dog været mest

tilbøielig til at bringe større Bevægelighed ind i disse

Beskatningsforhold. Jeg har nemlig ment, at der hvert

10de Aar skulde foregaa ikke blot en Omvurdering af

samtlige faste Eiendommes Værdi, saaledes som i $

foreslaaet, men ogsaa en Sammensummering af samtlige

daværende Eiendommes Skatter og en Beregning af det

Antal tilsvarende Dele, som da viser sig at være Skatte

byrdens Forhold til Værdien. Naar dette Forhold da er

udfundet (ganske i Lighed med, hvad der i §

er fore

slaaet ved den første Ansættelse), skulde det derved frem-

gaaende Tal benyttes i de næste 10 Aar og saa frem

deles. Det vil jo nemlig kunne tænkes og i de nær

meste Tiaar endog sandsynligvis indtræde, at Værdierne

af samtlige Eiendomme ere stegne i den Grad, at. et

ringere Antal Tusindedele af Værdierne kunde udbringe

ligesaa stort et samlet Skattebeløb, som hidtil et noget

større. I saa Fald vil Communen, om jeg saa maa ud

trykke mig, tjene Penge ved Eiendommenes Stigning i

Værdi og Forholdet imellem den personlige Skat og Hus-

og Grundskatten noget forrykkes. Paa den anden Side

vilde det jo ogsaa være muligt i en tilbagegaaende Periode,

at der vilde behøves et større Forholdstal end hidtil for

at skaffe Communen samme samlede Indtægt af de faste

Eiendomme som hidtil. Jeg har imidlertid ikke kunnet

vinde Tilstemning hos mine Colleger i Udvalget og der

for ikke villet stille noget Forslag i denne Retning, idet

jeg maa erkjende, at det er vanskeligt at overse Forhol

dene for længere Tidsrum og at de Omstændigheder, som

kunde bringe den samlede Eiendomsværdi til at stige

saa stærkt, at det uforandrede Forholdstal vil bringe

Communen større Indtægt, end om en ny Beregning

fandt Sted, rimeligvis ville være ledsagede af en Stigning

i Communens Fornødenheder eller i en Synken af Pen