20 / 153
13
Ligeledes har man søgt at give en Regel for en billig
Vurdering af G runde, som have en uregelmæssig Figur.
Imidlertid har man forudsat, at Erfaring mulig kunde
lede til at vælge endnu bedre til Grundenes sande Værdi
svarende Forholdstal, og derfor holdt det aabent, at der
kan ske Forandring deri, uden at Lovgivningsmagten
sættes i Bevægelse. Endelig har man ment, at der kunde
være Grunde, hvis Størrelse og Benyttelse gjorde det
utilraadeligt at anvende de i Almindelighed rigtige For
holdstal paa dem og for deres Vedkommende forsaavidt
tilladt en særskilt Vurdering.
Til § 5.
Uagtet Værdiansættelsen ved Hjælp af Vurderingen
til Brandforsikkring maa erkjendes ikke i alle Hen
seender at være saa nøiagtig, som det er muligt, idet
visse almindelige Hensyn der maa gjøres gjældende, saa
synes den dog at være tilstrækkelig i det her omhandlede
Øiemed.
løvrigt har man i det Væsenlige holdt sig
til de ifølge Lov 14de December 1857 om den udenbyes
Grundtaxt § 4 gjældende Regler.
Til § 7 og
8
.
Det sidste Punktum af § 7 sigter til at holde det
aabent, at Skatterne af de faste Eiendomme her i Sta
den kunne forhoies, naar der nogensinde i Tidens Løb
skulde vise sig Trang dertil, og ligeledes at kunne ned
sætte Skatternes Beløb, hvis der skulde vise sig Grund
dertil, alt uden at der til en saadan communal Foran
staltning, der ikke vilde gribe ind i Beskatningsgrund
sætningerne, behøvedes den lovgivende Magts Medvirkning,
løvrigt er det Forslagets Tanke, at det engang udfundne
Forhold mellem Eiendommenes Værdi og deres Beskat
ning skulde i Tidens Løb blive uforandret, medens na
turligvis de enkelte Eiendommes Værdi kunde forandre