25 / 153
18
til on vis Brug, en vis Bebyggelsesri]aade af dem, og
sættes derved til en høj Værdi; men ifald enkelte eller
tiere ældre Bygninger i denne Gade i sin Tid ikke ere
opførte med denne Brug for Ø je, vilde den fortrinlige
Beliggenhed ikke komme dem til Gode. Skatteforhøjelsen
vilde imidlertid uanseet dette ogsaa finde Sted for deres
Vedkommende.
Mindretallet maa udtrykkelig fremhæve, at det ikke
vil hævde nogen Kjøber af en Ejendom Ret til at vente,
at de Skatter, der hvile paa Ejendommen, naar han kjø
ber den, ikke skulde kunne forhøjes; det vil kun gjøfe
gjældende, at Forhøjelsen skal finde Sted for at skaffe
det Offentlige Indtægt, men ikke til Fordel for andre
Ejere, der ved Erhvervelsen af deres Ejendomme ikke
have været stillede mindre gunstigt end han.
Nu er det sandt, at den Uret, som formenes at
vilde blive en Følge af Forslaget, indtræder ikke strax
med sin hele Vægt, den er i Begyndelsen ubetydelig og
stiger kun gradevis; er Forholdet imellem en Ejendoms
Skatter før og efter en Forhøjelse som 4 til 5, vil der
hengaae 20 Aar, inden Forhøjelsen indtræder; er For
holdet som 7 til
8
, vil der hengaae
1 2
'/
2
Aar, og er den
som 1 til 2, vil der endog hengaae 50 Aar. Dette er
dog kun en Formildelse ikke en Ophævelse af denne
Uret, men ganske vist bør man foretrække Forsliget
med en saadan Overgangstilstand, fremfor uden den.
Vilde man følge Hovedtanken i Flertallets Forslag
uden at gjøre sig skyldig i den her paaankede Uret,
maatte man formentlig ved Siden af en eventuel ny
Skat beholde en ældre, en G illllllie!skilt. Man kunde
da bibeholde den Divisor, hvormed Flertallet vilde have
enhver Ejendoms Værdi divideret, for derved at udfinde
denne Ejendoms Skattebyrde, men den skulde i den
•Hensigt divideres ind i et andet Tal end det, der i Fler
tallets Forslag fremstiller Ejendommens Værdi. Enhver
af de nuværende Ejendomme skulde da i Skatte