22 / 153
15
genes Værdi. Skulde Misforholdet til den ene eller den
anden Side blive betænkeligt, vil Benyttelsen af § 7
andet Stykke i alt Fald kunne raade Bod derpaa.
Til § 9.
Ogsaa Forholdene i Overgangstiden have fremkaldt
Meningsulighed i Commissionen uden at foranledige Æ n
dringsforslag. Undertegnede Larsen, der anser det fuld
kommen begrundet, at man skrider til en ligeligere For
deling af Skattebyrden, maa vel erkjende det for billigt,
at der ikke sker altfor bratte Overgange fra den lavere
til den liniere Beskatning, men finder, at Forslagets § 9
2det Stykke leder til en altfor langsom Udjævning a fF o r-
skjellen imellem den nye og den gamle Skat, idet denne
vil vare indtil i 50 Aar. Det forekommer mig tilstræk
keligt, at Forskjellen fordeles paa 10, allerhøist 20 Aar.
Jeg formener ogsaa, at hvor Forskjellen i enkelte Til
fælde kan synes meget betydelig, vil det enten være i
saadanne Tilfælde, hvor Eiendommens Beliggenhed er
saa fordelagtig, at den giver gode Bidrag til at bære den
høiere Skattebyrde, eller i saadanne Tilfælde, hvor For
skjellen vel i og for sig er stor, men selv det forhøiede
Skattebeløb en lidet betydelig Byrde. Da samtlige andre
Medlemmer i Commissionen ere imod mit Forslag, har
jeg foretrukket at frafalde dette.
E t M in d r e ta l (Kavser) kan af de efterfølgende
Grunde ikke slutte sig til Hovedtanken i nærværende
Forslag.
Det erkjendes villig, at den foreslaaede Ordning er
meget simpel, idet den paa en vis Ejendom hvilende
Skattebyrde derefter kunde udfindes ved at dividere
Ejendommens Værdi med et givet Tal, ens for alle
Ejendomme, medens den nævnte Værdi bestemtes ved
Sammenlægning af Grundens antagne Værdi og de paa
Grunden værende Bygningers Assurancesum. Imidlertid
vilde Følgen af denne Ordning blive, at der vilde ind