mene en ny Skat, kunde denne Sætning have Betydning,
men ikke lige over for en gammel Beskatning, der har
gjort sin Indflydelse gjældende igjennem mangfoldige
efter hinanden følgende Ejendomshandler. Der forholder
Ejernes Skatteevne sig mere som Forskjellen imellem
deres Ejendommes Indtægter og Udgifter; med disse for
Øje er i Almindelighed en Ejendom kjobt, og iblandt
Udgifterne indtage Skatterne en ikke ubetydelig Plads;
deres Størrelse faaer derfor en tilsvarende Indflydelse paa
Kjøbesummen.
Det er saaledes ikke fordelagtigere at
kjobe en Ejendom med ubetydelige Skatter end en, med
Hensyn til hvilken det modsatte er Tilfældet; at Kjøbe
summen retter sig derefter, er almindelig bekjendt. Ingen
vil betragte det som i pecuniair Henseende fordelagtigere
at kjøbe en Ejendom paa østergade end i Larsbjørn-
stræde, eller paa Nørregade fremfor paa Nørrebrogade,
eller omvendt. Ifald man altsaa forandrer de nuværende
Skatter, f. Ex. forhøj er dem, der hvile paa østergades
Ejendomme, men formindsker dem, der hvile paa Lars-
bjørnstrædes, saa omstyrter man i en væsenlig Henseende
de Beregninger, hvorefter de forskjellige Ejere have kjøbt
deres Ejendomme.
Den Ejer, for hvem Skatterne for
ringes, skjænkes et saa stort Beløb, som det, hvormed
Kjøbesummen for hans Ejendom i sin Tid er nedbragt
paar Grund af de større Skatter; den Ejer, hvis Skatte
byrde forhøjes, fratages derved det Vederlag, som han
har regnet paa at have for den større Kjøbesum.
Med andre Ord, ved den foreslaaede Forandring i
Fordelingen af de nuværende Ejendomsskatter foretager
man tillige en Forandring af de tilsvarende Ejendom
mes virkelige Værd i Handel og Vandel, saaledes at
nogle vinde, medens andre tabe, hvad hine have vundet.
Ved at anvende Forslagets Vurderingsmaade paa
ældre Bygninger, kommer man ogsaa til andre Ubillig
heder. Saaledes kunne Grundene i en eller anden Gade
eller Plads have en fortrinlig Beliggenhed med Hensyn