![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0235.jpg)
228
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
samme Størrelse, som da den paalagdes, dog uden Hensyn til Betalingen af den
Skyld, som er paalagt i disse D age; men visse Boder, som særlig tilhører A r
bejdet paa Borgen, er undtagen fra denne Betaling.
1 0 7
.
V i bestemmer, at alle
Privilegier,
som indtil nærværende T id er til-
staaede Borgerne i Havn af Roskildekirkens Prælater, skal være ugyldige og
døde, medmindre de er optagne i de foregaaende Bestemmelser. Disse Bestem
melser eller Love, som nu er givne, er det altid forbeholdt Biskoppen Magt
til frit i Fremtiden saa vel som nu at fortolke eller ændre eller at gøre andre nye
Vedtægter, saaledes som Tidens Forhold maatte kræve og det forekommer ham
med hans Kapitels Tilslutning at være hensigtsmæssigt.39)
Sket i Havn i det Herrens Aar
1294
29
. Januar, i Biskop Johannes
4
. Ind-
vielsesaar.40)
I
Stadsretten af
1 2 9 4
har man øjensynlig taget Lære af den foregaaende
Tid, thi der er lagt megen Vægt paa at sikre
Biskoppens Stilling
som Stadens
Herre. I Lovens første Paragraf nedlægges det Forbud, som straks gav Anled
ning til Strid med Borgerskabet. Gildernes Afskaffelse var stedse et vigtigt
Spørgsmaal for Middelalderens Gejstlighed. V i møder det i Frankerriget alle
rede i det 8. Aarhundrede, bl. a. i
Ka rl den Stores
Capitular fra Heristal i
779
,
som forbyder svorne Gilder, og i samme Kejsers Edikt fra Aachen i
789
, hvori
han taler om den Drukkenskab, som disse Edsgilder foraarsager. I
852
gentager
Ærkebiskop
Hincmar
fra Rheims de kirkelige Forordninger mod Gilder og Bro
derskaber, thi Drikkelag og Gilder med Fraadseri, Vellyst, K iv og Strid frem
kalder hyppigt Drab og Fjendskab og bør derfor forbydes.41) Den samme T an
kegang har sikkert været gældende hos den danske Gejstlighed i det
12
. og
13
.
Aarhundrede, maaske ledsaget af en Frygt for, at disse edsvorne Sammenslut
ninger let kunde blive Arnesteder for Ulydighed og Sammensværgelser mod
Stadens Herre. Det er, som tidligere omtalt, i alt Fald vitterligt, atÆrkebiskop
Jakob Erlandssøn
var Gildevæsnet meget uvillig stemt, ogdet er derfor rime
ligt, at Gildeforbudet i København har været gyldigt fra den ældste Tid, selv
om Jakob Erlandssøn ikke nævnte det i sin Stadsret, og at det er bleven over-
39) 1377 tilføjer: Dersom noget Forhold opstaar, som ikke omhandles i de foranstaaende Love,
skal dette Forhold drøftes af Biskoppens Foged og de til den Tid værende Raadmænd,
dersom de er en ige; men er de ikke enige, tager man Tilflugt til Biskoppen, og han selv
træffer Domsafgørelsen. Men alle saadanne opstaaende Forhold, som afgøres af Fogeden
og Raadmændene, skal Borgerne indskrive i
Stadens Bog
under 3 Marks Bøde.
40) 1377 tilføjer:
Biskoppens saavel verdslige som gejstlige R et er fra Tuleshøw til Gam le-
bothehafn,
i
Amaghe, Saltholm , H afn
og
det mellem liggende.
41) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II Bd. p. 432 ffg.