KøbenhavnsHistorieOgTopografi

228

S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4

samme Størrelse, som da den paalagdes, dog uden Hensyn til Betalingen af den

Skyld, som er paalagt i disse D age; men visse Boder, som særlig tilhører A r

bejdet paa Borgen, er undtagen fra denne Betaling.

1 0 7

V i bestemmer, at alle

Privilegier,

som indtil nærværende T id er til-

staaede Borgerne i Havn af Roskildekirkens Prælater, skal være ugyldige og

døde, medmindre de er optagne i de foregaaende Bestemmelser. Disse Bestem

melser eller Love, som nu er givne, er det altid forbeholdt Biskoppen Magt

til frit i Fremtiden saa vel som nu at fortolke eller ændre eller at gøre andre nye

Vedtægter, saaledes som Tidens Forhold maatte kræve og det forekommer ham

med hans Kapitels Tilslutning at være hensigtsmæssigt.39)

Sket i Havn i det Herrens Aar

1294

. Januar, i Biskop Johannes

. Ind-

vielsesaar.40)

Stadsretten af

1 2 9 4

har man øjensynlig taget Lære af den foregaaende

Tid, thi der er lagt megen Vægt paa at sikre

Biskoppens Stilling

som Stadens

Herre. I Lovens første Paragraf nedlægges det Forbud, som straks gav Anled

ning til Strid med Borgerskabet. Gildernes Afskaffelse var stedse et vigtigt

Spørgsmaal for Middelalderens Gejstlighed. V i møder det i Frankerriget alle

rede i det 8. Aarhundrede, bl. a. i

Ka rl den Stores

Capitular fra Heristal i

779

som forbyder svorne Gilder, og i samme Kejsers Edikt fra Aachen i

789

, hvori

han taler om den Drukkenskab, som disse Edsgilder foraarsager. I

852

gentager

Ærkebiskop

Hincmar

fra Rheims de kirkelige Forordninger mod Gilder og Bro

derskaber, thi Drikkelag og Gilder med Fraadseri, Vellyst, K iv og Strid frem

kalder hyppigt Drab og Fjendskab og bør derfor forbydes.41) Den samme T an

kegang har sikkert været gældende hos den danske Gejstlighed i det

. og

Aarhundrede, maaske ledsaget af en Frygt for, at disse edsvorne Sammenslut

ninger let kunde blive Arnesteder for Ulydighed og Sammensværgelser mod

Stadens Herre. Det er, som tidligere omtalt, i alt Fald vitterligt, atÆrkebiskop

Jakob Erlandssøn

var Gildevæsnet meget uvillig stemt, ogdet er derfor rime

ligt, at Gildeforbudet i København har været gyldigt fra den ældste Tid, selv

om Jakob Erlandssøn ikke nævnte det i sin Stadsret, og at det er bleven over-

39) 1377 tilføjer: Dersom noget Forhold opstaar, som ikke omhandles i de foranstaaende Love,

skal dette Forhold drøftes af Biskoppens Foged og de til den Tid værende Raadmænd,

dersom de er en ige; men er de ikke enige, tager man Tilflugt til Biskoppen, og han selv

træffer Domsafgørelsen. Men alle saadanne opstaaende Forhold, som afgøres af Fogeden

og Raadmændene, skal Borgerne indskrive i

Stadens Bog

under 3 Marks Bøde.

40) 1377 tilføjer:

Biskoppens saavel verdslige som gejstlige R et er fra Tuleshøw til Gam le-

bothehafn,

Amaghe, Saltholm , H afn

det mellem liggende.

41) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II Bd. p. 432 ffg.