239 / 294
232
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
sen af den bestaaende
Retsordning.
Ogsaa
Gæsternes Sager
blev, naar de ikke
udtrykkelig henhørte til Tingets Omraade, ofte behandlede af Raadstueretten.
Sager, som rettelig henhørte til dens Omraade, kunde af Fogeden henvises
hertil fra Tinget, ligesom der ogsaa i vanskeligere Sager kunde optages Forhør
ved Raadstueretten i Sager, hvis endelige Behandling og Domsafgørelse skete
paa Tinge.
I visse Tilfælde kunde Raadstueretten fungere som
Appelinstans,
idet Bor
gerne jo i Følge Stadsretten var afskaaret fra at indanke deres Sager til Sjællands
Landsting.
Om Sommeren i
Sildefiskeriets Maaned,
mellem
St. Bartholomæi Dag
(
24
.
August) og
St. Dionysii Dag
(
9
. Oktober), oprettedes endnu en
Domstol,
der
i Stadsretten kaldes
Endebod
(§§
65
.
77
), fordi den havde sit Sæde i en Bod
paa Enden af
Ladbroen
eller Skibbroen. Den er identisk med Toldboden og
kaldes undertiden ogsaa
Fogedbod.
Det vides, at
Forbrydelser
ombord i
Skibe
skal paatales i en Domstol, sat
ved Broens yderste Ende, ligesom det fremgaar af Vognmandslavets Skraa,
at visse Forseelser, formentlig ved Transport af Varer fra og til Skib, kan paa
tales paa Toldboden, men iovrigt kendes der intet til denne Domstols Virksom-
hedsomraade. Den har i Følge Navnet Fogedbod ligesom de øvrige Domstole
haft Fogeden som Formand; formodentlig har den været en Art Filial af R aad
stueretten og haft et Antal af Raadmændene som Meddommere. Efter Beliggen
heden kan man antage, at den i særlig Grad har været
Gæsternes Domstol.
Sluttelig havde
Biskoppen
sin
Borgret
paa Borgen. Den kendes kun fra det
tidligere omtalte eneste bevarede Blad af dens Tingbog. Den synes herefter at
have beskæftiget sig med Forhold vedrørende
Biskoppens Husstand
og med
gejst
lige Sager,
men ogsaa andre Sager kunde inddrages under dens Omraade, thi
Biskoppen kunde jo stævne enhver Borger, hvorhen han vilde (§
77
). Dette
kunde maaske tyde paa, at den ogsaa har virket som
Appelinstans.
I det kendte
Tilfælde havde Biskoppen Forsæde i Retten, men det ses ikke, om der var B i
siddere til Stede.
Som tidligere omtalt havde Foged og Raadmænd tilsammen Tilsynet med
Stadens
Volde
og
Planker,
med
Veje
og
Render
og andre Byens Arbejder. De
kunde foretage de dertil nødvendige Ekspropriationer af fast Ejendom og Bygge
materialer, og de kunde i Tilfælde af
Brand
beordre Ejendomme nedrevne med
Brandhager og Økser. (§§
18
,
19
,
25
,
9 7
). Midlerne hertil fremkommer dels ved
Bøder (§§
1
,
2
,
10
), dels ogsaa ved paalignede Skatter (§
4 9
). De kunde
bort
sælge
eller
udleje Stadens Ejendomme. Stadens Regnskab
aflægges mindst en
Gang aarligt for Biskoppen af Kæmnerne. (§
10
).
Foged og Raadmænd førte Tilsynet med Borgernes, saavel som med Gæ-