241 / 294
234
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
og i de saa sparsomt bevarede Dokumenter. Markedet maa være bleven afholdt
paa det store
Østertorv,
som strakte sig fra Vimmelskaftets Østende til Øster
Port, men om Salgsforholdene paa dette vides ikke andet, end at Torvet senere
ogsaa kaldtes
Fisketorvet,
46) ligesom Nissegangen, en af de Gyder, som fra Stran
den førte til Torvet, ogsaa kaldtes det
lille FiskerstrædeN)
Efter Aar
1400
er
den brede østlige Del af Torvet fra Købmagergade til Øster Port bleven be
bygget og kun Amager Torv bevaret. Man kan heraf slutte, at fra dette Tids
punkt har Markedet tabt sin Betydning og er efterhaanden bortfaldet.
Foged og Raadmænd havde Ansvaret for Opretholdelsen af Fred og Orden
i Staden, og til Hjælp havde de
Biskoppens
væbnede
Husfolk,
som om Dagen
bevogtede Stadens Porte, og om Natten var
Vægtere
i Gaderne. De betjente og
saa
Byens Klokke,
som efter Brugen ogsaa kaldtes Vagt- eller Brandklokken, og
som stod paa
Klokkehøjen
vest for
Nørre Port.
Portvagterne skulde under Straf
være til Stede, naar Klokken ringede om Morgenen og indtil Aftenringningen,
da Vægterne mødte og forblev i Gaderne, til næste Morgenklokke lød. Ved
Klokkeringningen aabnedes og lukkedes Stadens Porte og Havnens Bom. (§ 86).
Vægterne skulde føre den, som strejfede om paa Gaderne om Natten, til
hans Herberg, men havde han intet, og kunde han ikke stille Borgen, skulde
han indsættes i Stadens Fængsel til næste Morgen. (§
8 5
).
Det var under Straf forbudt at slaa en Vægter, men slog denne en Mand
uden skellig Grund, blev han selv straffet. (§
8 4
).
For at fremme Roen og Freden i Staden var det
ikke tilladt andre end Biskop
pens Folk,
som vogtede Staden, at
bære Vaaben indenfor Stadens Porte.
Den
Gæst, som kom udefra, skulde aflægge Vaabnene i sit Herberg, og hans Vært
skulde sige til ham, at saaledes var Stadens Fov, men nægtede han det, maatte
Værten, under Bødestraf til Biskoppen og Staden, ikke beholde ham i sit Hus.
(§
4 5
).
Skete der desuagtet
Voldsforbrydelser
og
Drab
i Staden, blev de straffet
strengt. Alle de nærmest boende Borgere skulde ile til Hjælp ved Nat eller Dag
og enten Klokken ringede eller ikke. (§
17
). Ganske særlig gjaldt dette, hvis
nogen af Biskoppens Folk var stedt i Fare i eller ved Borgen; men dersom det
var Borgere, som kom i Fare, skulde Biskoppens Folk ile til Hjælp, dog saaledes,
at der altid forblev en Vagt tilbage i Borgen (§
3 4
). Ganske særlig strafskyldig
er den Borger, som, naar Hjælp er paakaldt, undlader at komme Biskoppens
Foged eller de af hans Folk, som vogter Staden, til Undsætning. (§
3 8
).
Ingen maa afholde
særlige Møder
om offentlige Anliggender uden Fogedens
og Raadmændenes Tilladelse. (§
4 4
).
4G) K.D. II Nr. 85.
47) K.D. Nr. 130.