KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

246 / 294

E r i k a f P o m m e r n s F o r o r d n i n g e r 239
De, som skal holde Herberg og Gæstehus, skal have 01 og Mad og Foder til
Salg og dertil Staldrum for saa mange Heste, som Foged og Raad bestemmer.
Men ingen andre maa sælge Hø eller Korn end de, som har Herberg med
Staldrum, eller som er Høkere.
Ingen Gæster eller Købmænd, som ikke er bofaste Borgere, maa sælge Klæde
eller Lærred i Alenmaal, men de skal sælge Klæde i halve og hele Stykker,
Lærred i Hundredtal, Reb helt eller halvt, Hoser i Dusin, helt eller halvt, 01
i Tønde og ikke i Kande, Salt i Pund, helt eller halvt eller i Tønder og ikke i
Skæppetal, Humle i Pund eller Træmet, helt eller halvt, men ikke i Skæppetal.
E j heller maa Gæster gøre Landkøb eller købe Varer af Borgerne til Udførsel,
men de maa købe paa Torvet til at holde deres Bord og Kost i Byen. Den, som
handler mod dette eller andet, skal bøde derfor efter Stadens Ret.
Borgerne i København skal være toldfri som andre Borgere i Landet, naar
de farer til Marked i andre Byer, undtagen til Fiskemarkederne.
Kongen tager Borgere, Bymænd og Menighed i København og de Gæster
og Købmænd , som paa god Maade søger dertil med deres Varer og Købmand­
skab, i sin Fred og Beskyttelse, ligesom hans Forfædre gjorde det. Denne Naade,
Privilegium og Frihed gav Kongen dem at bruge, nyde og beholde efter deres
Stadsbogs Udvisende og Lov, indtil han med Rigens Raad fandt en nyttigere
og bedre Ordning.
Borgernes Fritagelse for Told paa de sædvanlige Markeder kan næppe have
haft større økonomisk Betydning for dem. Mere tyngende var vel den Told,
som opkrævedes paa Fiskelejerne, hvor Vareomsætningen var større. Denne Told
maa ikke forveksles med de K irken tilfaldende Sildepenge og Sildetiende, som
øjensynlig angik Borgernes egen Sildefangst, og som endnu opkrævedes af Vor
Frue Kirkes Kapitel i 1464 .3) Borgernes Told paa Fiskelejerne efter St. Bar-
tholomei og før St. Dionisii Dag var derimod en kongelig Skat, som vistnok
opkrævedes paa Toldboden efter deres Hjemkomst, og som først blev ophævet
saa sent som 29. August 1629.4)
Bestemmelserne til Fordel for den frie Lavsdannelse maa have virket be­
friende paa Borgerskabet, men endnu større Betydning havde utvivlsomt Ind­
skærpelsen af Bestemmelserne om en Begrænsning af Gæsternes og de fremmede
Købmænds Handel.
Raadmændene var vel oprindelig valgt af Borgerne og Valget godkendt af
Biskoppen, som sikkert ogsaa har forbeholdt sig Retten til at afsætte dem i paa­
kommende Tilfælde, men det er først i Kong Eriks Brev af 15. Februar 1422 ,
at det aabent fastslaas, at kun Købmænd og andre Borgere, men ikke Haand-
3) K.D. IV Nr. 93.
4) K.D. I Nr. 127. Nr. 473. K.D. IV Nr. 902.