242 / 294
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
235
Stadsretten af
1294
undergik ikke mange Ændringer i Løbet af Bispetiden.
En Redaktion af den fra Tiden før
1377
viser kun ganske faa Afvigelser fra den
oprindelige Tekst. Men uden om Loven gennemførtes dog to Nydannelser, der
var af virkelig Betydning for Bystyret, idet de begge bidrog til at flytte dets
Tyngdepunkt mere og mere over paa Borgerskabets Side.
Den første Ændring var Indførelsen af
Borgmesterværdigheden,
idet de to
fornemste Raadmandsstillinger fik Titlen Borgmester.
I
København
nævnes en Borgmester første Gang i et Dokument fra
1
. Maj
1350
; hans Navn er
Gerardus Fræthesz(ø
n ).48) Omtrent samtidig fremtræder
Borgmestre nu i andre danske Købstæder, saaledes at man maa antage, at
1350
ligger nær ved Tidspunktet for denne Stillings Oprettelse i København.
4
. Marts
1368
49) træffer vi næste Gang københavnske Borgmestre nævnt. Denne Gang
nævnes to, hvilket er det normale Tal i det københavnske Bystyre.
Ligesom Raadmændene er ogsaa
Borgmestrene
indført efter tyske Forbilleder.
De valgtes sædvanlig mellem de fungerende Raadmænd, men det synes, at Bor
gerskabet i alt Fald har haft nogen Indflydelse paa Valget, sandsynligvis en
Vetoret overfor de af Raadet indstillede. Sluttelig
stadfæstedes Valget af Biskop
pen,
som derefter indsatte Borgmesteren i Embedet. Borgmestrene var Raadets
Formænd og fik derigennem en betydelig Magt og Indflydelse i Bystyret.
Raadmændene
dannede, i alt Fald i den sidste Del af Bispetiden, sikkert et
sluttet
Gilde,
hvis Skraa ikke kendes.
Oldermandshvervet
gik vel oprindelig paa
Omgang mellem de ældste Raadmænd ; efter Borgmesterværdighedens Indførelse
var vel en af Borgmestrene Oldermand. De to yngste Raadmænd var
Kæmnere
og deltog sammen med Fjerdingsmænd eller Rodemestre i Skatteligningen og
Skatteopkrævningen, samt i det hele taget i Byens Regnskabsvæsen.
Raadmændene oppebar ikke fast Løn, men Stillingen medførte i Tidens Løb
stedse stigende Rettigheder og Redsler. Blandt disse er
Vejerpengene
og
Salt- og
Maltpengene
af Vejerhuset vistnok de ældste, idet de skriver sig fra Vejerhusets
Oprettelse i
1281
.30) Ogsaa Oppebæring af
Borgerpenge,
af
Skødepenge
og af
Tiendepenge
for arvingsløst Gods, af
Vinterlav
for fremmede Skibe, som over
vintrede, af
Skudepenge
for Skibe, som gik gennem Højbro, samt af
hver Hest,
som blev ind- eller udskibet, hører vist til Raadmændenes ældste Afgifter.
For Fogedembedet indtraadte en Ændring, som ogsaa bidrog til at fremme
Borgernes Magt i Bystyret. Efter Stadsretten havde Borgfogeden eller, som han
senere jævnlig kaldtes,
Borghøvedsmanden
(capitaneus castn), Ret til at møde
ved
Stedfortræder
paa Tinge og i Raadstuen, og da han selv ofte var af Adel,
48) Rep. Nr. 2251.
49) Hofmans Fundatser X p. 191.
so) K.D. I Nr. 27.