238 / 294
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
231
Raadmændene
havde ligesom Fogeden dpres egen Nøgle til Gemmet, hvori
Stadens Segl
opbevaredes, og deltog i Breves Forsegling med dette. (§
2 0
).
Der var strængeste Straf for at optræde som Raadmand uden at være indsat
af Biskoppen. ( §
5 5
).
Bytinget og dets Forhandlinger blev næppe paavirket af Ændringen i By
styret. Fogeden ledede som hidtil Forhandlingerne og afsagde Dommene alene
eller i Forbindelse med nogle af de ældste eller fornemste Tingmænd. Hidtil
var sikkert en eller flere af Oldermændene blandt disse, og havde deres Sæde
paa samme Tingstok som Fogeden ; nu mødte flere eller færre af Raadmændene,
og de ældste af disse var netop de gamle Oldermænd med ny Titel. Utvivl
somt fik Raadmændene i det lange Løb paa Grund af deres Antal og deres Stil
ling i Borgerskabet en betydelig Indflydelse paa Sagernes Behandling.
Tingets Virksomhedsomraade
karakteriseresved de
kriminelle Sager fra Dag
liglivet
som Tyveri, Vold og Drab og ved Sagerne vedrørende
Overdragelser af
fast Ejendom ,
der kun kan ske paa Tinge, ligesom Tinget kan udstede
Tings
vidner
om skete Salg. Der kan afholdes Forhør paa Tinge, og Sagerne kan under
gives den ejendommelige middelalderlige Bevisførelse, idet et Nævn ved en Eds
aflæggelse, Tylvtered, støtter Parternes Forklaringer. Forhandlingerne og Dom
mene nedskrives i Tingbogen af Fogedens Skriver. Foged og Raadmænd vare
tager Dommens Eksekvering, derunder Inddrivningen af eventuelle Bøder. Dette
sidste Spørgsmaal var et særdeles væsenligt i den middelalderlige Rettergang
paa Tinge, idet disse jo efter Stadsretten tilfaldt Biskoppen og Staden. Det var
en af Fogedens vigtigste Pligter at paase, at Biskoppen fuldt ud, uden Afdrag,
fik de ham tilkommende Bøder, og paa Stadens Vegne var den Raadmand,
som var Kæmner, til Stede for paa samme Vis at varetage Stadens Tarv.
Mandag
var fra gammel Tid den faste
Tingdag for Bytinget i København.
Det skulde efter Landslovens Forskrifter afholdes under aaben Himmel, saa at
Forhandlingerne kunde overværes af hele Befolkningen. Tilsigelsen til Tinget,
saavel som til Stadens øvrige Domstole, var kun gyldig, naar den skete ved en
Bysvend, som bar en Stav med Biskoppens Mærke, og naar Stævningen fandt
Sted i to Naboers Overværelse. (§
77
).
Ved Siden af Bytinget opstod ved Raadmandsinstitutionens Indførelse den
nye Domstol, som forvaltedes paa Raadhuset af det „siddende Raad , og som
siden kortelig kaldtes
Raadstueretten.
Den havde i København sin
Tingdag hver
Fredag.
Raadstuerettens Dommere var Fogeden og Raadmændene, men den rum
mede ingen menige Borgere som Tinget.
Den beskæftigede sig særlig med
Arvesager og Skiftesager,
med
Handelssager
og indgaaede
Kontrakter og Overenskomster,
og den vaagede over Opretholdel