236 / 294
S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
229
traadt, medens København stod under Kronen, siden det hævdes saa strængt
i den nye Stadsret af
1294
. (§
1
).
Ingen kan blive Borger, for han har svoret
Troskabsed
til
Biskoppen.
( § 8 ) .
Der sættes strenge Straffe for
Forræderi
mod Biskoppen, Borgen og Sta
den. (§§
29
,
30
,
31
,
32
,
4 0
).
Man skal
efterkomme Biskoppens Love,
maa ikke rejse Klagemaal over
ham eller andre over for verdslige Domstole, og alle gejstlige Sager skal be
handles efter kanonisk Ret. (§§
36
,
37
,
4 2
).
Man skal
hjælpe Biskoppens Foged
og hans Tjenere, som vogter Sta
den. (§
3 7
).
Det bør dog bemærkes, at Loven af
1294
ikke som den af
1254
undgaar
at tale om Kongens Rettigheder, thi ved Gentagelse af Bestemmelsen af
1254
om, at Borgernes Ledingspligt kun omfatter
Leding for Biskoppen,
tilføjes et
Forbehold
om, at Borgernes Ledingspligt ogsaa gælder,
naar Kongen udbyder
Leding for Riget.
Endvidere straffes
Fredsbrud indenfor Staden
lige saa strengt,
naar
Kongen
opholder sig der, som naar
Biskoppen
er indenfor Voldene. (§§
16
,
5 3
).
Biskoppens Vragret
fastslaas at strække sig fra Skovshoved til Aworthæaa
(Harrestrupaa) og over Amager og Saltholm. I en Tilføjelse fra
1377
siges
Biskoppens
verdslige og gejstlige Ret
at gaa fra Tuleshøj (Herredets Tingsted)
til Gamlebodehavn, Amager, Saltholm, Havn og det mellemliggende. Begge An
givelser svarer til Støvnæs eller Sokkelunds Herreds Omraade, idet Vragretten
udfor Krongodset Boveskov (Jægersborg Dyrehave) maa have været Kongens.
Communitas, Borgerskabet
som Fællesskab, nævnes kun undtagelsesvis i
Stadsretten af
1294
, nemlig i Bestemmelsen om, at Bøderne for ulovlig Afholdelse
af Gilder skal tilfalde Borgerskabet (§
1
), i Forbudet mod Salg og Laan til
Staden i Borgerskabets Navn (§§
2
,
3
) og i den fra Stadsretten af
1254
over
tagne Bestemmelse om, at Borgerskabet ikke maa overdrage Grundejendom til
verdslige Stormænd (§
22
). Thi i Stedet for de tidligere Bestemmelser om Stadens
Styre ved Foged og Borgerskab er nu fastsat et
Styre ved Foged og Raadmænd.
Oldermændene
har i den første Tid efter deres Overtagelse af Raadmandsvær-
digheden rimeligvis bevaret deres Stilling i
Fjerdingerne,
men siden, og antagelig
netop ved Indførelsen af den nye Stadsret, er de som Ledere af Fjerdingerne
bleven afløst af to
Fjerdingsmænd
i hver af disse; paa Grund af det mangelfulde
Dokumentmateriale kan Fjerdingsmænd dog først paavises i
1425
.42) I det dag
lige Bystyre førte Borgerskabet nu en skjult Tilværelse, dækket af dets Ledere
Raadmændene, men Fjerdingsmændene eller som de siden hed Rodemestrene
kunde dog samle det menige Borgerskab til
Rodemaalsstævner
ved vigtige Afgø-
42) K .D. I Nr. 116.