KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

245 / 294

238 E r i k a f P o m m e r n s F o r o r d n i n g e r
Samtidig med Stadfæstelsen af Stadsretten er sikkert Biskoppens Jordskylds­
afgift af Grundene ved Stranden bortfaldet. Den nævnes i den ældste Stadsret
af 1254, men ikke i den senere af 1294, skønt den endnu blev opkrævet i 1377 .1 )
En virkelig Forbedring i Københavns og de andre Købstæders Stilling blev
fremkaldt ved Kongens Breve af 1 5 . Februar og 2 8 . Oktober 1 4 2 2 .
I det første Brev befalede han, at alle Embedsmænd, d. v. s. Haandværkere,
skulde bjærge sig af deres Haandværk. Borgere og Bymænd, som ikke havde
Haandværk, skulde nære sig af deres Købmandskab, Brygning og anden K ø b ­
mandsgerning, Bagere af Bagning, Sudere af Skomageri, Smede af Smedear­
bejde, Guldsmede, Skrædere og Skindere hver af sit Haandværk. De, som vilde
vinde deres Haandværk eller Lav i en Købstad, maatte ikke give mere i Ind­
gangspenge, end de gav til Byen, naar de blev Bymænd. Og Borgmestre og
Raadmænd skulde med Fogedens Hjælp tilse det saa ofte, som Behov gjordes,
og sætte alt til Rette.
Kun Borgere og Bymænd, men ingen Haandværkere skulde kunne være
Borgmestre og Raadmænd i Købstæderne, og det formentes Borgerne at afsætte
dem, førend de for Kongen og Rigens R aad havde bevist, at de paagældende
ikke var til Nytte for Købstaden og Riget.
Kongen forbød at øve Landkøb, Haandtering og Forprang andet Sted end
i Købstæderne og paa de Markeder og Torve, som har Alders Hævd, og Køb-
stadmænd i alle Købstæder skal stikke et Tegn ud, hver Gang det er deres
T orvedag, og saa længe det Tegn staar, maa ingen andre købe eller sælge end
bofaste Bymænd og Borgere, og Tegnet skal indtages, naar Klokken slaar 1 0 ;
derefter maa Gæster og enhver, der vil, købe og sælge.
Borgmestre og Raadmænd skal svare Kongen og Riget til, at hvem de tager
til Borgere og Bymænd, bliver stadige og bofaste Borgere.
Disse Bestemmelser gjaldt saavel for København som for alle andre sjæl­
landske Købstæder, men 2 8 . Oktober 1 4 2 2 tilstod Kongen Byen nogle særlige
Privilegier, „ligesom hans Forældre og Forfædre, Konger i Danmark tilforn
havde gjort“ .2)
Borgerne maatte nyde samme Frihed og Fordel, som andre Købstadmænd
paa Markederne og Fiskelejerne i Skanør, Falsterbod, Malmø og Dragør, dog
skulde de betale Bodegæld og de sædvanlige Afgifter af Boder, som blev staaende
Vinteren over, og af andre paa Dragør.
Kongens Foged paa Københavns Hus og Borgmestre og Raad skal bosætte
Haandværkere i og omkring Staden, som det er nyttigt, baade med Salg og Køb,
for Kongen, for dem og Almuen og for Staden og dens Omegn.
!) Kolderup-Rosenvinge. Saml. af gi. danske Love V p. 127 ffg.
2) K.D. I Nr. 113.