Previous Page  250 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 250 / 294 Next Page
Page Background

C h r i s t o f f e r a f B a y e r n s S t a d s r e t

243

mer, tungt Gods eller Ved paa Broen, som gør Skade, eller skade den ved at

lægge sit Skib op til den. Man maa heller ikke rive

Vindebroen

(Højbro) ned

eller beskadige den, naar man fører sit Skib igennem den. Den, som gør Skade

paa Broerne, skal bøde Skaden og desuden betale Bøder til Kongen og Sta­

den. (§§

42

4 6

).

Sjette Kapitel

„er om dem, som sig forbryder eller uskelligt lever“ . Ogsaa

dette Kapitel omfatter væsentlig den ældre Stadsrets Bestemmelser. Det er ka­

rakteristisk, at Tilføjelserne især angaar Straf for Trusler, Undsigelser og Skælds­

ord samt Voldtægt. ( § §

4

,

27

3 1

).

Stadsretten af

1 4 4 3

fastslog,

at

Borgmestre og Raad beskikkede de nye Raad-

mænd,

og derved kom Raadet til en vis Grad til at supplere sig selv. Desuden

fik Borgmestre og Raad Frihed for Byskatten og Ret til at holde Stadskælder,

hvor de maatte sælge tysk

01

ogsaa ud af Huset; samtidig fik de Bekræftelse

paa deres Ret til efter gammel Sæd at oppebære Sise af Vin.

Omtrent samtidig med Udstedelsen af Stadsretten stadfæstede

Kongen Pri­

vilegierne

for de Borgere, som om Høsten var

Kødmangere

paa

Sildemarkedet

i

Dragør,

om at ingen andre end de, som var Kødmangere i de derværende

25

Kødmangerboder, maatte holde Slagtere og have flaaet Kød til Salg. Den, som

var Kongens Foged og Tolder paa Dragør, skulde paase, at dette blev over­

holdt.0)

Kongerne

Christiern I

og

Hans

bekræftede begge Christoffer af Bayerns

Stadsret og gav dels i Bekræftelsen, dels i særlige Breve forskellige Tilføjelser

og nye Bestemmelser, saalcdes som det er udviklet foran i Byens almindelige

Historie.

3

. C H R I S T I E R N I I ’s K Ø B S T A D S L O V G I V N I N G

Christiern I I ’s „ verdslige“ Lov for Sjælland

af

1522

bestemmer, at der i

hver

Købstad

skal ansættes en

S kultus,

som paa Kongens Vegne skal byde over

Borgmestre og Raadmænd; han er altsaa en kongelig udnævnt

Overborgmester,

som tillige erstatter

Byfogeden.

Han raader efter Købstadens Størrelse over

4

-

6— 8 ens klædte

Bysvende.

Borgmestrenes

Antal blev i de sjællandske Købstæder fastsat til

4

, som skulde

virke i

2

Aar og derefter afgaa skiftevis to og to.

Raadmændene

eller

Scepens

skulde være

7

i Tallet, som skiftede aarlig med Halvdelen.

S kultus

skulde udpege

30

af de agtbareste Borgere, som havde haft Borgerskab i

3

Aar, gode Køb­

mænd, men ikke Embedsmænd (d. v. s. Haandværkere), medmindre disse op­

0 K .D . I Nr. 126.

16*