KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

253 / 294

246 C h r i s t i e r n I Fs K ø b s t a d l o v g i v n i n g
men Borgerne skal feje deres Huse og Gaard og skure Gulv og Bænke og holde
Rendestenene foran Husene rene hver Lørdag Aften og hver Helligdags Aften.
Skarnet skal bortføres i tætte Vogne. Der skal oprettes Herberger i Købstæder
for den menige Mand, saa at alle Vejfarende, fattige som rige, kan faa Herberg
med Hus, Sengerum, Staldrum, Mad, 01 og Hestefoder. I København og Malmø
skal Kongens Tjener betale 4 Hvide for et Maaltid med 3 Retter og frit 0 1 .
I København og Malmø og andre Søstæder skal der være Herberg ved
Stranden for Skibsfolk. Hvert Herberg i Staden skal udhænge højt paa en lang
Stang et Tegn, malet paa en Fjæl, f. Eks. en Løve, en Hjort, en Morian, en
Grif, en Maane, en Stjerne eller andet, og Herberget skal kaldes derefter, og
Værtens Navn skal tegnes paa Fjælen.
Yderligere gav Kongen Bestemmelser om Sise af 01 og V in og om Maal
og Vægt.
Det var særlig Bestemmelserne vedrørende Adel og Gejstlighed, som rejste
en Storm af Forbitrelse mod Loven, og ikke uden Grund, idet de paa mange
Punkter stred mod Kongens Haandfæstning og mod Kirkens Love og sædvane­
mæssige Forhold.
Det paalægges nu Prælater, Kirkens Mænd og Ridderskabet, kort sagt alle,
„i hvad Stand, Ære og Værdighed de udi ere, at aflægge den ulovlige K ø b ­
mandskab og Handel, vore Købstæder til stor Skade og Fordærv og imod alle
deres Naader, Friheder og Privilegier, som vi og vore Forfædre fremfarne Kon-
ninger i Danmark dem undt og givet haver“ .
Det forbydes dem udtrykkelig at drive Købmandskab paa Landet, at udskibe
Korn til Tyskland og at udføre Øxne og Heste.
Ogsaa i Vilkaarene for Bøndernes Fæste greb Kongen stærkt ind, og Vorned­
skabet paa Sjælland og de omliggende Øer blev ophævet.
For Gejstlighedens Vedkommende søgte Loven at indskærpe større Sædelig­
hed og anstændig Optræden. Enhver Biskop skulde i det mindste paa de store
kirkelige Højtidsdage personlig forrette Gudstjenesten i sin Domkirke med Sang,
Messe og Prædiken. Han skulde holde den underordnede Gejstlighed til dens
Pligter og føre Tilsyn med Munkes og Nonners sædelige Vandel i Stiftets Klostre.
Bisperne maatte ikke komme til Herredag med Piber og Trommer foran sig, og
de maatte ikke rejse med større væbnet Følge end 12 K a rle ; kun Ærkebispen
maatte have 15.
Abbederne i de store Herreklostre som Sorø og Antvorskov maatte jage med
2 Par Mynder og 2 Kobler Støvere; i andre Herreklostre maatte de kun bruge
1Par og 1Kobbel.
Der fastsattes Regler for Gudstjenestens Art og Omfang.
Retten til at indsamle Almisse og milde Gaver blev indskrænket til de 4 T ig