256 / 294
DE K Ø B E N H A V N S K E G I L D E R OG L AV
I M I D D E L A L D E R E N
Gilde og Broderskab
var allerede i Oldtiden vel kendte Former for Samvær
og Sammenhold i det nordiske Samfund. Selv om Kongens og Rettens Sværd
faldt tungt nok, var Armen kun kort, og i mange Tilfælde maatte Enkeltmand
derfor selv hævde sin Ret og tage sin Hævn. De, som havde fælles Interesser,
maatte ogsaa i Fællesskab kunne værge for disse, naar Forholdene krævede det,
og de sikrede Sammenholdet indbyrdes og udadtil ved dyre Eder. Denne Trang
til Samling og gensidig Støtte finder vi i Hedenolds
Hvirvingsdrik
eller
Fælles
drikkelag
og i Tidens
Fostbrødreskab
mellem to eller flere, og den mødtes med de
udenlandske Former for
Gilder og Sammenslutninger,
især paa Handelens og
Haandværkets Omraade.
De
rejsende Købmænd, mercatores,
indgik stedse deres
svorne Gilde
ved
Rejsens Begyndelse, og de fastholdt deres Handelsskikke,
jus mercatorum,
ved
deres Handel paa de fremmede Markeder. De medførte ogsaa deres Gildeskik,
naar de slog sig ned og dannede de ældste danske
Købstæder,
idet disse styredes
under Jorddrottens Overherredømme af Borgernes
Gdde
eller
Edslav
, og efter
Købmands Lov
ved Handelen paa Torvet og i Byen.
De lidet differentierede Erhvervsforhold ved Oldtidens Slutning og i den
tidlige Middelalder havde endnu ikke sat Skellet mellem Købmænd og Haand-
værkere, og de stod jævnsides som Brødre i det samme Edslav.
Men efterhaanden var der ikke det Felt indenfor Dagliglivet, som ikke dan
nede sit Særsamfund i
Gildets
Form til Værn for sine Interesser. Det gjaldt
gejstlige Institutioner som
Kanniker
og
Vikarer,
verdslig Øvrighed som
Raad-
mænd og Fjerdingsmænd
saa vel som
Købmænd
og
Haandværkere.
Men Gejstligheden havde i Udlandet fra
Carl den Stores
Dage, saavel som
senere i Danmark, set med Uvillie paa de verdslige Interessefællesskaber, og
havde stedse søgt at komme Gildevæsnet til Livs med skarpe Forbud.
Saa indgroet og uundværligt var Gildet i det daglige Liv, at da
Jakob E i-
landssøn
i
1254
udstedte den ældste skrevne
Stadsret for København,
bevarede
han det fra Byens ældste Tid stammende
Borgergilde, commune
eller
com-