Previous Page  260 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 294 Next Page
Page Background

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n

253

A f Skraaerne for

Danske Kompagni

fra

1447

og for Vognmandslavet fra

1478

fremgaar, at St. Knuds Gilde i alt Fald var til i disse Aar og havde højere

Rang end disse to Gilder.7)

I

1533

købte Biskop

Joachim Rønnov

St. Knuds Jord paa Rosengaarden,

vel et Tegn paa, at Gildets Liv var endt.8)

St. Eriks

Gilde, hvis Skytspatron var den myrdede Kong

Erik Plovpenning,

synes at have været et Gilde for dem, som havde Interesse i Sildefiskeriet i

Sundet. Det københavnske Gilde kendes nu kun fra dets Jordegods.

29

.

M aj

1514

udlejede Gildets to Stolsbrødre en Jord i

Kattesund,

nemlig

Matr. Nr.

175/1689

V . Kv. i

M ikkel Bryggersgade,

som siden hed

Pølsegaarden,

til

Peder Joenssøn

og Hustru

Margrete

.9) Paa Hjørnet af

Brolæggerstræde

og

Nytorv

laa

St. Erik Konges Alters Gaard,

Matr. Nr.

146/1689

Sn. Kv., hvori

Peder Jyde boede i

1530

.10) Altret var formodentlig i Vor Frue Kirke, men

det omtales kun ved denne Lejlighed.

10

.

December

1538

henlagde

Christian I I I

med Forstanderens og menige

Gildebrødres Samtykke Gildets Ejendomme, af hvilke kun de to nævnte kan

paavises, til

Hospitalet i Helligaands Hus,

og dettes Forstander modtog Gildets

Indtægt og Skraa, som nu forlængst er forsvundne.1 1 ) Vartovpræsten

Anders

Hiøring,

som maa have set den, beretter, at Gildebrødrene omfattede ikke alene

de formuende Borgere, men ogsaa Konger, kongelige Børn, Adelspersoner og

Gejstlige, og at Gildet holdt sit aarlige Gildelag i sit Gildehus og støttede Brø­

drene og Søstrene i L iv og Død.12) St. Eriksgildernes Skraa var allerede fra gam­

mel T id formet nøje efter St. Knudsgildernes.

Da Forholdene i Byen igen var kommen i Lave under Biskop

Niels Je p ­

sen Ulfelds

Styre, indleder han en ny Kurs paa Gildevæsnets Omraade, idet

Stiftelsen af

Erhvervsgilder

blev tilladt. Ejendommeligt nok blev det første

af disse ikke et indfødt Borgergilde, men et

tysk Købmandsgilde,

et sikkert Tegn

paa Fremmedvældets store Magt i Byens daglige Liv.

Det tyske Kompagni,

som egentlig hed

Der hilgen Drevalticheitsgilde edder

Broderschaft der dudeschen Kompanye to Copenhauen,

blev stiftet af de kopliide

van der Wysmer vnd van deme Sunde vnd van Stettyn, vnd vort alle de gemeyne

kopman vth den dudesschen steden, altsaa af Købmænd fra Wismar, Stralsund,

Stettin og andre tyske Byer, som havde bosat sig i København.

Skraaen er dateret

2

. Februar

1382

. Karakteristisk for Tiden indledes den

7) C. Nyrop. Gilde og Lavsskraaer I Nr. 100. Nr. 121.

8) K.D. I Nr. 232.

9) Hospitalets Fundatsbog p. 137. S.A.

10) K.D. V I Nr.145.

11) Hofman. Fundatser X p. 149.

12) GI. Kgl. S. 8°. Nr. 3644.