![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0260.jpg)
G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n
253
A f Skraaerne for
Danske Kompagni
fra
1447
og for Vognmandslavet fra
1478
fremgaar, at St. Knuds Gilde i alt Fald var til i disse Aar og havde højere
Rang end disse to Gilder.7)
I
1533
købte Biskop
Joachim Rønnov
St. Knuds Jord paa Rosengaarden,
vel et Tegn paa, at Gildets Liv var endt.8)
St. Eriks
Gilde, hvis Skytspatron var den myrdede Kong
Erik Plovpenning,
synes at have været et Gilde for dem, som havde Interesse i Sildefiskeriet i
Sundet. Det københavnske Gilde kendes nu kun fra dets Jordegods.
29
.
M aj
1514
udlejede Gildets to Stolsbrødre en Jord i
Kattesund,
nemlig
Matr. Nr.
175/1689
V . Kv. i
M ikkel Bryggersgade,
som siden hed
Pølsegaarden,
til
Peder Joenssøn
og Hustru
Margrete
.9) Paa Hjørnet af
Brolæggerstræde
og
Nytorv
laa
St. Erik Konges Alters Gaard,
Matr. Nr.
146/1689
Sn. Kv., hvori
Peder Jyde boede i
1530
.10) Altret var formodentlig i Vor Frue Kirke, men
det omtales kun ved denne Lejlighed.
10
.
December
1538
henlagde
Christian I I I
med Forstanderens og menige
Gildebrødres Samtykke Gildets Ejendomme, af hvilke kun de to nævnte kan
paavises, til
Hospitalet i Helligaands Hus,
og dettes Forstander modtog Gildets
Indtægt og Skraa, som nu forlængst er forsvundne.1 1 ) Vartovpræsten
Anders
Hiøring,
som maa have set den, beretter, at Gildebrødrene omfattede ikke alene
de formuende Borgere, men ogsaa Konger, kongelige Børn, Adelspersoner og
Gejstlige, og at Gildet holdt sit aarlige Gildelag i sit Gildehus og støttede Brø
drene og Søstrene i L iv og Død.12) St. Eriksgildernes Skraa var allerede fra gam
mel T id formet nøje efter St. Knudsgildernes.
Da Forholdene i Byen igen var kommen i Lave under Biskop
Niels Je p
sen Ulfelds
Styre, indleder han en ny Kurs paa Gildevæsnets Omraade, idet
Stiftelsen af
Erhvervsgilder
blev tilladt. Ejendommeligt nok blev det første
af disse ikke et indfødt Borgergilde, men et
tysk Købmandsgilde,
et sikkert Tegn
paa Fremmedvældets store Magt i Byens daglige Liv.
Det tyske Kompagni,
som egentlig hed
Der hilgen Drevalticheitsgilde edder
Broderschaft der dudeschen Kompanye to Copenhauen,
blev stiftet af de kopliide
van der Wysmer vnd van deme Sunde vnd van Stettyn, vnd vort alle de gemeyne
kopman vth den dudesschen steden, altsaa af Købmænd fra Wismar, Stralsund,
Stettin og andre tyske Byer, som havde bosat sig i København.
Skraaen er dateret
2
. Februar
1382
. Karakteristisk for Tiden indledes den
7) C. Nyrop. Gilde og Lavsskraaer I Nr. 100. Nr. 121.
8) K.D. I Nr. 232.
9) Hospitalets Fundatsbog p. 137. S.A.
10) K.D. V I Nr.145.
11) Hofman. Fundatser X p. 149.
12) GI. Kgl. S. 8°. Nr. 3644.