![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0263.jpg)
256
G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n
Guds Legems Lav bestod, som Dokumenterne viser, lige til Middelalderens
Slutning, men det havde allerede tidligere faaet en mægtig Afløser i det med
kongelig Støtte stiftede
Danske Kompagni.
Christoffer af Bayerns
Stadsret af
1443
nævner Danske Kompagni som
bestaaende, og det er altsaa stiftet før Stadsrettens Udfærdigelse, men først i
1448
blev den ældste
Broderbog
begyndt. Fragmenter af denne Broderbog er
bevarede i en meget maadelig Afskrift.25)
Broderbogen indledes med en Gengivelse af Selskabets
Skraa, statuta societatis
Haffniensis,
saaledes som den blev ændret og vedtaget
23
. M aj
1447
i Over
værelse af
Evert Moltke,
Høvedsmand paa Københavns Hus, Borgmestrene
Arild
Kruse
og
Henrik van Laren,
adskillige Raadmænd og Borgere og Kompagniets
to Oldermænd,
Hintze Hagemester
og
Bernt Wagen.
Det fremgaar af Skraaen,
at Kompagniet var et Gilde med selskabelige Formaal og med aarlig Skydning
til Papegøjen. Gildet havde to Oldermænd og en Lavsskriver. Oldermændene
skulde i Følge Stadsretten indsættes af Fogeden paa Slottet og af Borgmestre og
Raad efter Brødrenes Samtykke og Raad.
Kompagniet havde tre aarlige Adeldrikke, nemlig Ju l, Fastelavn og Pinsedag,
til hvilke Brødre og Søstre skulde møde i Kompagnihuset. Fritagne for at møde
til Adeldrikkene var St. Knuds Gildebrødre, naar de skulde møde i deres eget
Gilde, medens Brødre i Tyske Kompagni kun maatte drikke en af de aarlige
Adeldrikke i deres eget Kompagni. Den, som nedskyder Papegøjen, faar en
Guldring saa god som
2
rhinske Gylden; han giver alle Brødre
01
og drikker
frit alle tre Adeldrikke med to frie Gæster. Majgreven har samme Ret ved
Adeldrikkene. Alle Brødre, Oldermændene indbefattede, betaler selv deres Adel
drikken, men Oldermændene har to Gæster frit ved hver Adeldrik, og Lavs
skriveren har sin Hustru frit. Ved Adeldrikstiderne mindes afdøde med tre Mes
ser til hver Tid. Afdøde Brødre og Søstre følges til Graven, og der afholdes
Messer og Offer for dem.
I øvrigt giver Skraaen strenge Bestemmelser for Brødrenes gode Opførsel ved
Adelstævne og Papegøjeskydning. Skydningen foretoges oprindelig med Arm
brøst, formodentlig i Kompagnihusets Gaard.
Skraa og Broderbog nævner ikke Kompagniets Stiftelsesdag, men Broder
bogen giver dog ved nøje Undersøgelse visse Fingerpeg i saa Henseende. For
1440— 50
Aarene indeholder
Broderbogen
alle Navne paa Borgmestre og R aad
mænd, men for
1430
Aarene er f. Eks. Raadmand
Niels Ingvarssøn,
som senest
omtales
24
. April
143
O26) ikke nævnt som Broder, medens derimod den tidligere
Borgmester,
Henrik van Bergen,
som levede
3
. August
1441
, men var død før
25
)
K.D. V I Nr. 207.
26) K.D. II Nr. 39.