Previous Page  269 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 269 / 294 Next Page
Page Background

262

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n

Messer og møde frem i Koret med de andre evige Vikarer. Efter Hans Corts-

søns Død skulde Skomagerlavet have Præsentationsret til Altret.44)

Blandt Altrets Helgene var

St. Anianus Biskop

særlig dyrket af Skomagere

og sandsynligvis i Tiden omkring

1434

Lavets Patron. A f et senere Signet ses,

at Kong

Hans

i

1483

fastsatte et Segl for Skomagerlavet med Billeder af

St.

Crispinus

og

St. Crispinianus,

de sædvanlige Skomagerhelgene.45) Muligvis har

Lavet samtidig foretaget et Skifte af Skytspatron.

Kong

Hans

blev iøvrigt meget fortørnet paa Landets Skomagere, som han

anklagede for at sætte og gøre uredeligt Køb paa Sko.

21

. November

1507

ophævedes alle Skomagerlav,

og der blev indført fuld Næringsfrihed.46) Dette

varede dog kun et Aarstid eller to.

4

. Oktober

1509

fik

Skomagerne

i Køben­

havn

nye Lavsartikler

af Kongen i samme Form som de øvrige Skomagerlav

i Riget.47)

11

.

September

1517

solgte Kapitlet

St. Aniani

Altergaard til

Skomagerlavet.

Lavets Messer var da nedsat til to. Kirken var den Gang i Trang, og det kneb

med Midlerne til at fuldføre det kobbertækte Spir, som man var i Færd med at

opsætte paa Taarnet.48)

Linder

Christoffer af Bayerns

Regering fik

Skinderne og Buntmagernes

Lav

en Skraa, om det var Lavets ældste, vides ikke. Den blev stadfæstet

2

. Juni

1495

af Kong

Hans.

Lavet var et

Mariægilde

med Gudstjeneste i

Graabrødre

Klosterkirke.

Brødrene havde de sædvanlige Pligter overfor de døde. Den, som

begærede at optages i Lavet, skulde aflægge Lavsprøve paa Oldermandens Værk­

sted og betale Indgangskost. Skraaen giver iøvrigt BestemmelserforGildestævne.

Skraaen blev med enkelte Tilføjelser paany stadfæstet af

Christiern I I

17

. Maj

1515

.4ø)

Kødmangerne

eller

Slagterne

var paa Grund af deres Virksomhed stedse

samlede paa bestemt afgrænsede Lokaliteter,

Kødmangerboder,

og som Følge

deraf maa de ogsaa i tidlig Tid have haft etvist Fællesskab. De ældste Kød ­

mangerboder laa paa Byens Grund i

T yskemannegade

paa detøstligeHjørne

af Badstuestræde, Matr. Nr.

173— 175

og

92

98/1689

Sn. K v., som helt op

imod vore Dage svarede Jordskyld til Byen. De nævnes her allerede 8. Januar

1357

i et Skøde paa en Genbogrund.00)

12

. Marts

1408

skænkede Biskop

Peder

Jenssøn Lodehat

til Vor Frue Kirke Jordskylden af

12

nye Kødmangerboder,

**)

K.D. IV Nr. 41. K.D. II Nr. 48. 57.

45) Nyrop. Kbh. Skomagerlav 1509— 1909 p. 12.

40) Nyrop. Gilde- og Lavsskraaer II Nr. 93.

47) Nyrop. Gilde- og Lavsskraaer II Nr. 70.

48) K.D. II Nr. 217.

49) Nyrop. Gilde- og Lavsskraaer II Nr. 54. Nr. 79.

50) K.D. IV Nr. 15.