267 / 294
260
G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n
Skræderlavet købte i
1512
en Byens Jord i
Brolæggerstræde,
Matr. Nr.
117/1689
Sn. K v . lige overfor Agterudgangen af Danske Kompagni.39) Her
byggede det sit
Lavshus,
som forblev i Lavets E je lige til den store Ildebrand
i
1728
.
Ved Byens Overgang til Kongemagten i
1416
fik Haandværkerne en lov
bestemt Ret til at holde deres egne Lav. Dette kom ganske vist ikke til Udtryk
i den ændrede Stadsret af
1294
, som kaldes
Erik af Pommerns Stadsret,
men
i Privilegiet af
15
. Februar
1422
fastslog Kongen, at alle Embedsmænd, d. v. s.
Haandværkere, skulde bjerge sig og nære sig af deres Embede, d. v. s. Haand-
værk, Borgere og Bymænd af deres Købmandskab og Brygning, Bagere af de
res Bagning, Sudere af deres Skogerning, Smede af Smedegerning, Guldsmede
af deres Haandværk, Skrædere, Kræmmere, Skindere af deres Haandværk og
saa fremdeles, og at Borgmestre og Raadmænd i København sammen med Fo
geden skulde paase, at alt gik rigtigt til.40)
Denne Opregning nævner sikkert de fleste af de Lav, som paa den Tid
fandtes i Byen, og som vel var bleven oprettede under de sidste to Biskoppers
Herredømme og med deres Tilladelse, men deres ældste Skraaer er, ligesom
Bagerlavets, gaaet tabt.
Der er i alt Fald intet levnet os, som kan tyde paa, at Kong Eriks Lovgiv
ning er bleven efterfulgt af en ny opblomstrende Lavsdannelse. Fra Kongens
Regeringstid er der kun bevaret en enkelt ny københavnsk Skraa.
Kong
Erik
og Dronning
Philippa
gav i
1429
i Overværelse af Hr.
Esge Brok,
Høvedsmand paa Københavns Slot, og Borgmestre og R aad det københavnske
Guldsmedelav
en Skraa. Lavet havde
St. Eligius
eller
St. Loyge
til Patron.
Skraaen, som er skrevet paa Plattysk, giver Bestemmelser om, at enhver Guld
smed i København skal arbejde med lødigt Sølv og godt Guld, og om Svendefor
hold og Brødrenes Forhold ved Stævne og udenfor. St. Loyges Dag,
1
. December,
maa der ikke arbejdes; Dagen forud, St. Andreas Dag, var Lavets Stævnedag.41)
Kong
Hans
fornyede
27
. Oktober
1496
Lavets Artikler og bestemte, at den
Guldsmed, som vilde nedsætte sig i København, selv skulde eje
5
Mk. Sølv og
Værktøj til
1
Mk. Værd, og at han skulde give Indgangspenge og Kost og
Penge til St. Loyes Messe. Ingen Guldsmed maatte gøre ringere Sølv end
14
lødigt og ikke ringere Guld end det, han fik overleveret, undtaget Lodningen.
Oldermanden og to Lavsbrødre skal hver
14
. Dag eller i det mindste hver Maa-
ned undersøge og eventuelt kassere Guldsmedens Arbejder, og den kongelige
Møntmester og to Guldsmede med ham, eller tre Guldsmede, hvis Møntmesteren
39
)
K.D. I
Nr. 192. K.D. II Nr.
308.
4°) K.D. I
Nr. 112.
41) Nyrop.
Gilde- og Lavsskraaer
II Nr.15.